Log ind

Instruks til skribenter

ribbon-blue.pngPeer review:
En artikel, der udgør fundamentet for at udvikle selskabets videnskabelige profil og et bidrag, der skriver sig ind i en 150 år lang tradition med militær faglighed og højt videns udbytte for medlemmerne. Artiklen vil blive bedømt af kompetente fagfæller for at sikre et højt videnskabeligt niveau og udover at bidrage til medlemmernes viden, er det endvidere hensigten, at bidraget anvendes som en platform for forfattere, der ønsker at kunne dokumentere deres forsknings –og formidlingskompetencer inden for militærvidenskab og relaterede områder som sikkerheds –og forsvarspolitik. Der vil i redigeringsprocessen ligeledes blive lagt vægt på, at sprog og struktur er formidlingsvenligt i forhold til målgruppen.

ribbon-red.pngArtikel:
Knivskarp og fokuseret oplysning om et emne inden for militærvidenskab, sikkerhedspolitik, forsvarspolitik, historie, uddannelse, ledelse etc. Artikler kan både tage udgangspunkt i en holdning og leveres i et kronik-format og være af mære informativ karakter. Artiklerne redigeres af redaktionen på Krigsvidenskab.dk, og redaktionens ambition er, at artiklerne omhandler interessante beskrivelser eller diskussioner med udgangspunkt i erfaringer fra den militærfaglige verden, teoretiske betragtninger eller personlige holdninger, som kan inspirere til debat og ny indsigt for læserne.

ribbon-purple.pngObservation:
Kortfattet beskrivelse af faglige observationer, som uden nødvendigvis at omfatte en dybere analyse, kan bidrage til debatten, og nuancere militærfaglige problemstillinger, til gavn for medlemmerne. Observationer skal være direkte og tilbyde læsere ny og interessant viden i et komprimeret og deskriptivt format, der ikke forudsætter analytiske svar eller perspektivering af observationens betydning i en større sammenhæng. Dette ”liberale” format sigter mod at fremme særligt erfaringsmæssige militære bidrag, der kan anvendes empirisk i andre sammenhænge.

Krav til indlæggene

ribbon-blue.pngPeer review

  • Artiklen er typisk mellem 8 og 15 normalsider svarende til 2000-4000 ord.
  • Artiklen bedømmes af én af selskabets eksterne fagfæller
  • Det er et krav at dine teoretiske og empiriske betragtninger underbygges med noteapparat og litteraturliste.
  • Det forventes at du supplerer din artikel med links, grafik eller billeder.
  • Der anvendes fodnoter og bibliografi i Chicago-format (læs mere her)
  • Redaktionen klargør manuskriptet i dialog med forfatteren.
  • Redaktionen layouter indlægget så det både passer til web-portalen og til PDF-versionen af Militært Tidsskrift, hvorfor du blot skal indsende teksten i Word eller i en mail.
  • Publikationstiden er ca. 2-4 måneder fra første indlevering

ribbon-red.pngArtikel

  • Artikler er typisk 1200 til 2000 ord.
  • Det forventes at du, efter en kort indledning analyserer diskuterer én til to problemstillinger på et givent område.
  • Det kan både være egne erfaringer i relation til tjenesten eller en teoretisk betragtning koblet til en historisk eller aktuel situation.
  • Du er meget velkommen til at supplere din artikel med aktive links, grafik eller billeder.
  • Redaktionen klargør manuskriptet i dialog med forfatteren.
  • Redaktionen formaterer dit indlæg, hvorfor du blot skal indsende det i Word eller i en mail.
  • Publikationstiden er 1-2 måneder fra første indlevering

ribbon-purple.pngObservation

  • Observationer er typisk 500-1000 ord
  • Det forventes teksten, ud over en kort indledning, indeholder en beskrivelse af en konkret observeret problemstilling (lessons identifed), eller et interessant erfaret fænomen.
  • Bidraget behøver ikke omfatte specifikke løsningsforslag eller analyser
  • Du er meget velkommen til at supplere din artikel med aktive links, grafik eller billeder.
  • Redaktionen klargør manuskriptet i dialog med forfatteren.
  • Redaktionen formaterer dit indlæg, hvorfor du blot skal indsende det i Word eller i en mail.
  • Publikationstiden er ½-1 måned fra første indlevering

DEL

Allerede medlem?

Er du eksisterende medlem: Gå til Log ind

Har du brug for hjælp?

Skriv til redaktionen: redaktion@krigsvidenskab.dk.

Bliv støttemedlem og opnå fordele.

Læs mere

searchblock_pic_0.pngMilitært Tidskrift

Find gamle artikler, kronikker, afhandlinger mm. i arkivet v.h.a. vores arkivsøgning.

Arkivsøgning

Kommende arrangementer