Log ind

Det britiske Nederlag den 21-25 Marts 1918

#

Ved Fordelingen af Tropperne paa det britiske A fsnit af Vestfronten, hvilket siden Januar 1918 strakte sig fra Flandern til Oise, maatte der tages særligt Hensyn til, at Omraadet bag Fronten, mellem denne og Kysten, var forholdsvis grnalt, saaledes at selv en ringe Tilbagegang kunde faa betydelige Følger. Herom udtaler Marchal Haig i sin Rapport af 21. Juli 1918: »1. I den nordlige Del af det britiske Omraade ligger de nordlige Kanalhavne Dunkerque, Calais og Bou-

Skærmbillede 2022-05-27 kl. 11.32.17.png

logne, hvis Sikring krævede, at der fandtes betydelige Troppestyrker i Nærheden. Kun lidet eller intet Terrain kunde opgives paa denne Front, hvorfor de nødvendige Reserver maatte være umiddelbart derved. Skønt Jordbundsforholdene som Regel vilde udelukke en almindelig Offensiv i dette Afsnit tidlig paa Aaret, havde Vejret været ualmindelig tørt, og Forberedelser til et fjendtligt Angreb langs Meninvejen vidstes at være paa et fremskredent Stadium. 2. I Centrum findes de nordfranske Kulgruber og Stillinger, som dækker vore Tværforbindelseslinier. Her kunde saaledes intet Terrain opgives undtagen selve Lysdalen. 3. I den sydlige Del af det britiske Omraade, S.for Arras, kunde der — i Modsætning til i Centrum og paa den nordlige Fløj — i Nødsfald opgives noget Terrain uden alvorlige Følger, idet den forreste Del af dette Afsnit hovedsagelig bestod af en bred Strækning, der blev ødelagt af Fjenden under hans Tilbagetog sidste Foraar — «.

Paa Grundlag af disse Betragtninger blev de nordligste og midterste Afsnit holdt tæt besat og med Reserverne i Nærheden, medens Besætningen blev tyndere og tyndere, jo længere man kom mod Syd. Strækningen fra Fontaine-les-Croisilles til Oise, hvilken Flod, som nævnt, fra Januar 1918 dannede Grænsen mellem den britiske og franske Front, var delt i 2 Afsnit, nemlig indtil Gouzeaucourt 3. Hær under General Byng og Syd derfor 5. Hær under General Gough. 3. Hær — XVII., VI., IV. og V. Korps — talte ialt Divisioner, der spændte over en Front a f ca. 36 km, medens 5. Hær med 14 Divisioner 2 Kavalleridivisioner var fordelt over ca. 64 km, nemlig VII. Korps (4 Divisioner) ca. 13 km, fra Gouzeaucourt— Ronssoy, XIX . Korps (3 Divisioner) ca. 9 km, fra Ronssoy— Maissemy, XVIII. Korps (4 Divisioner -f- 1 Kav. Div. ca. 16 km, fra Maissemy— Somme, III. Korps (3 Divisioner 4 - 1 Kav. Div.) ca. 27 km, fSomme— Oise. Naar III. Korps saaledes skulde nøjes med knap 1 Md. pr. Meter, gik man ud fra, at Korpsets Front for en meget væsentlig Del var dækket af Oise og Sumpstrækningerne langs denne, en Forudsætning, der imidlertid viste sig ikke at holde Stik, idet det tørre Vejrlig, hvis Indflydelse Marchal Haig netop paaberaaber sig som en af Grundene til en stærk Besættelse af de nordlige Afsnit, ogsaa her havde gjort Sumpstrækningerne gangbare.

Troppefordelingen med den svagt besatte højre Fløj bliver i det hele paafaldende, naar Marchal Haig udtrykkelig anfører, at han fra Slutningen af Februar netop ventede det tyske Angreb mod denne Fløj, ligesom man skulde synes, at den Omstændighed, at Skyttegravsanlægene ikke var fuldførte her, maatte foranledige en saa meget stærkere Besættelse. Nogen fælles britisk Hærreserve, der kunde bøde paa Manglerne ved den tynde Frontbesætning, fandtes ikke. Kun Franskmændene raadede over en, dog næppe synderlig stærk Reserve af denne Art, og i Hovedsagen maatte Reserverne derfor i paakommende Tilfælde tages fra de Fronter, der ikke blev angrebne. Mellem Marchal Haig og General Pétain var truffet Aftale om gensidig Understøttelse, ligesom der var iværksat omhyggelige Forberedelser til Troppernes hurtige Transport pr. Jernbane eller Automobil.

Betragter man Forholdene paa hele Vestfronten under eet, kan der næppe være Tvivl om, at et fjendtligt Angreb paa Frontens nordlige Del ikke var det farligste for Forsvaret a f Fronten som saadan. Derimod havde denne Del af Fronten en ganske særlig Betydning under Hensyn til Dækningen mod et Angreb paa den engelske Kyst fra Flandern. Spørgsmaalet bliver nu blot, om ikke Marchal Haig ved sin Troppefordeling har taget for meget Hensyn hertil og for lidt til den Betydning, et tysk Gennembrud, der skilte den britiske Hær fra den franske og lukkede den inde ved Kanalen, kunde faa. A t den britiske Hær var fordelt i een, paa højre Fløj endog meget tynd Linie uden en disponibel strategisk Reserve, var i hvert Tilfælde afgjort uheldigt. Muligvis skyldes Fejlen ikke Marchal Haig, men den britiske Regering, der trods hans Opfordringer, ikke vilde stille de fornødne Tropper til hans Raadighed af Angst for at blotte Hjemlandet for stærkt. Det synes saaledes, som om Briterne har haft vanskeligt ved at indordne deres Særinteresser under Hensynet til det heles Vel, ligesom dette tidligere havde vist sig under Krigen (f. Eks. ved Aisne i 1914 og senest i Flandern i 1917). Ligeledes gentog de Fe jlen fra Galipoli og Mesapotamien ved ikke i rette' Tid at sætte den fornødne Styrke ind. De Tropper, de nu nægtede Marchal Haig, maatte de dog afgive senere, da Faren blev overhængende ved Tyskernes Gennembrud, og først denne Fare fik dem til i yderste Øjeblik at underlægge deres Hær fransk Overkommando, hvorved D yrkelsen a f deres Særinteresser blev udelukket. Naar Tyskerne i Marts ifjo r kunde finde saa gunstige Betingelser for at gøre deres øjeblikkelige numeriske Overlegenhed gældende, maa Skylden herfor saaledes fortrinsvis søges i de mangelfulde britiske Dispositioner.

Det Terrain, der skulde forsvares af den britiske 3. og 5. Hær bestod a f en aaben, bølgeformig Højslette, gennemskaaren fra 0. til V. af brede Dalstrækninger ved Floderne Scarpe, Cojeul, Sensée, Cologne, Omignon og Somme. Paa den sydlige Del af Asnittet dannede, som nævnt, Oise en naturlig Hindring. Bag Frontlinien var Somme en betydelig Hindring, men frembød paa Grund af sit bugtede Løb dog ikke nogen god Optagestilling, da den let kunde omgaas i Nord. Helt mod Syd ydede endelig Crozatkanalen en god Stilling for Reserverne. A f særlig Betydning for Hævdelsen af 5. Hærs Front var de høje Partier ved Essigny, Holnon og Ronssoy, der beherskede henholdsvis Crozatkanalen, Omignondalen og Colognedalen. De britiske Stillinger paa 5. Hærs A fsnit bestod af 1) en fremskudt, svagt besat Linie bestaaende a f en Observationsstilling og en Modstandsstilling, 2) 1 y2—c. 10 km længere tilbage en stærkt udbygget Kampzone og 3) 3— 7 km bag denne en endnu ikke helt fuldendt 3. Linie. Endelig havde man paabegyndt Anlæget af Brohoveder ved Péronne og de sydligere Sommeovergange. Paa hosstaaende Skitse er givet en skematisk Fremstilling af Troppefordelingen paa Angrebsfronten. Hverken 3. eller 5. Hær raadede over nogen samlet Reserve. Korpsreserverne stod i 3. Skyttegravslinie, og blev denne gennembrudt, fandtes saaledes ingen Tropper rede til Modstød. Saadanne Reserver skulde som ovenfor nævnt, tages fra andre A fsnit; de, der kom først, kunde indtræffe paa Kamppladsen efter nogle Dages Forløb, og i Løbet a f en halv Snes Dage kunde der være samlet 8 britiske Divisoner. Man regnede med, at Afsnitsbesætningen vilde kunne holde ud saa længe, at Reserverne kunde naa rettidig frem, men det er ikke rigtig forstaaeligt, at man med en saa svag Afsnitsbesætning kunde fastholde denne Fiktion, naar man mente, at Hovedangrebet vilde blive rettet mod dette Afsnit, og man havde Kendskab ikke alene til Tyskernes talmæssige Overlegenhed, men ogsaa til de omhyggelige Forberedelser, de tra f til Angrebet*).

Tyskernes Angreb begyndte den 2 1. Marts om M orgenen, og begunstiget af en tæt Taage naaede de hurtigt igennem den forreste britiske Linie og brød frem mod den britiske Kampzone. I Løbet af Dagen blev III. Korps trængt bag Crozatkanalen og Korpsets Reserve — 2. Kavalleridivision — sat ind i Kampen 36. Division (af XVIII. Korps) kastedes tilbage bag Somme Resten af 5. Hær holdt sig endnu i Kampzonen. 3. Hær stod ligeledes endnu om Aftenen i Kampzonen; et Gennembrud mellem Noreuil og Croisilles blev afværget i sidste Øjeblik, men Fjenden var dog naaet frem til St. Leger.

Tabene havde været meget betydelige, og Taagen — der vel lettede om Eftermiddagen, men atter lagde sig om Natten og holdt sig den følgende Dag — havde i væsentlig Grad hindret Artilleriet i at støtte Fodfolket. Den 2 2. Marts fortsattes Tyskernes Angreb med stor K ra ft og rettedes navnlig mod de tre kritiske Punkter: Colognedalen, Omignondalen og Crozatkanalen. E f ­ ter denne Dags Kamp havde paa højre Fløj 58. Div. maattet opgive Tergnier, men et tysk Overgangsforsøg over Crozatkanalen blev dog standset a f 18. Division og 2. Kavalleridivision. Partiet om Holnon gik tabt, og Ty ­ skerne træng'te med store Styrker frem gennem Omignondalen, hvorved de tvang hele Centrum af 5. Hær tilbage. Om Aftenen havde Angrebet overalt naaet den bageste britiske Linie, hvor Reserverne indtog Optagestillinger med meget bred Front, for 50. Division saaledes ca. 9 km. Værst var det, at syd for Omignon var Forbindelsen mellem højre Fløj af 50. Division og venstre Fløj af 61. og 20. Division gaaet tabt, og igennem denne Aabning trængte Tyskerne fra Poeuilly frem mod Vaux og Beauvois. 3. Hær havde i Hovedsagen holdt sine Stillinger, dog havde St. Leger maatte opgives. Troppernes Udmattelse var uhyre og Afdelingerne blandede og tildels opløste. Ved 5. Hær var alle Reserver sat ind, og kun paa højre Fløj ved Crozatkanalen var der indtruffet Forstærkninger, idet en fransk Division af General Fayolles Hær var ilet til paa dette Sted. Noget Ilaab om foreløbig at faa væsentlig yderligere Forstærkning fandtes ikke for 5. Hær, og der var saaledes ingen Sandsynlighed for at faa stoppet Hullet ved Poeuilly. Om Aftenen den 22. bestemte General Gough sig til at gaa tilbage til en Stilling foran Somme, idet han haabede, at han ved at gaa hurtigt tilbage kunde frigøre sine Tropper saa meget, at Ordenen og den indbyrdes Forbindelse kunde blive genoprettet. XIII. Korps skulde gaa bag Somme S. f. Voyennes i Tilslutning til III. Korps til højre. XIX . og V IL Korps skulde sikre Brohovederne over Somme i Linien Molignaux— Monchy Lagache— Vraignes og derfra staa i den bageste Skyttegravslinie til Equancourt, hvor Forbindelse med 3. Hær skulde opretholdes.

3. Hær havde samlet sig i bageste Skyttegravslinie, dog stod den paa venstre Fløj endnu i Kampzonen. I Løbet af Natten modtog General Gough Meldingerne om III. Korps Tilbagegang til Crozatkanalen og om Gennembrudet ved Vaux— Beauvois samt Flyvermeldinger om, at Terrainet bag den tyske Front helt op til Mont d’Origny var fyldt med tyske Tropper. Under disse Omstændigheder ansaa han et yderligere Tilbagetog for nødvendigt, hvis han vilde redde sin Hær fra et fuldstændigt Nederlag og befalede derfor den 2 3. om Morgenen, at X IX . Korps skulde gaa langsomt tilbage bag Somme og Vil. Korps til Linien Doing't— Nurlu, hvorved ogsaa Brohovedet foran Péronne blev rømmet. Det lykkedes under Tilbagetoget ikke at faa alt Materiellet med, ligesom flere af Broerne over Somme ikke blev ødelagt. Det lykkedes heller ikke den britiske Hær at frigøre sig for Tyskerne, og de maatte gaa tilbage under stadig Kamp. Under denne glippede Forbindelsen mellem 61. og 20. Division, saaledes at der fremkom et Hul i Fronten ved Ham. Fjenden, der straks søgte at trænge igennem her, hvorved han kunde komme i Flanken paa Tropperne S. f. Somme, blev dog foreløbig standset ved Verlaines S. f. Ham ved Hjælp af et Par tililende franske Divisioner. Som man vil se, trak den 5. Hær sig tilbage i sydvestlig Retning, hvad der nødvendigvis maatte medføre, at der kom et alvorligt Brud paa Fronten imellem 5. og 3. Hær. Dennes højre Fløj gik tilbage mod Ytres, medens 5. Hærs venstre Fløj, der skulde gaa til Nurlu endog blev trængt ned mod Moislains ved Canal du Nord. Ogsaa gennem denne Aabning brød Tyskerne frem med store Styrker og udvidede Hullet ved at trykke 3. Hærs højre Fløj divisioner (47. og 2.) tilbage mod Rocquigny og 5. Hærs venstre Fløjdivision (9.) mod Bouchavesnes.

Efter 3 Dages Kamp var saaledes den 5. britiske Hær i fuld D rift tilbage. De tynde Linier, der ikke havde været i Stand til at holde den forberedte Skyttegravsstilling, var naturligvis endnu mindre i Stand til at holde igen paa aaben Mark, og deres indre Sammenhæng brødes mere og mere. Sommeflodens Hindringslime virkede magnetisk paa Tropperne, som derved trak sig bort fra 3. Ilær, og overalt hvor Modstanden var svag eller ophørte, styrtede Tyskerne til og borede sig ind i de Gab, der var opstaaet i de britiske Linier. Ingen tililende britiske Reserver dannede Modstandscentre, hvor de vigende Tropper kunde fylke sig og genoptage Kampen, eller søgte ved Masseangreb at standse den tyske Fremrykning. De Reserver, som Marchal Haig kunde sende til Hjælp fra de ikke angrebne Fronter, maatte sættes stykkevis ind paa de mest truede Punkter, og kun mod Syd, hvor de franske Tropper var naaet frem og stadig forstærkedes, hæmmedes den tyske Fremrykning i væsentlig Grad.

Kampen den 2 4. dannede en Fortsættelse af den britiske Hærs Opløsning. V. f. Rocquigny trængte Tyskerne stadig paa, højre Fløj af 3. britiske Hær maatte bøjes tilbage, og 9. Division kastedes helt tilbage til Somme V .f. Péronne. De første Reserver andet Steds fra — 35. Division og en Del blandede Batailloner — blev ligesom 1. Kavalleridivision, der var dirigeret herop, hurtigt kastet ind for at fylde Hullet mellem 3. og 5. Hær. Saa stærkt trængte imidlertid Tyskerne paa, at de mange Steder kom ind mellem de britiske Tropper og de Stillinger, mod hvilke disse søgte tilbage. Kun med yderste Nød lykkedes det V. Korps at sætte sig nogenlunde fast i Linien Bazentin— Eaucourt, medens IV. Korps naaede la Barque-—Ervillers V. f. Bapaume, men Forbindelsen mellem V. og IV. Korps var brudt, ligesom mellem disses Divisioner indbyrdes. Paa venstre Fløj af 5. Hær blev 9. og 21. Division kastet tilbage til Ilem, medens det lykkedes de nyankomne Reserver at fastholde Longueval. Forbindelse mellem VII. Korps, der nu blev underlagt 3. Hær, og V. Korps blev dog ikke opnaaet. S. f. Péronne trængte Tyskerne over Somme ved StChrist og-Bethencourt. men blev dog atter kastede tilbage henholdsvis af 8. Division, en af de Reserver, der var sendt til Understøttelse, og 20. Division. Ved Pargny fik Tyskerne derimod fast Fod paa den vestlige Bred, brød Forbindelsen mellem 8. og 20. Division og udvidede det derved fremkomne Hul i den britiske Front til Morchain. Ogsaa fra Ham trængte de videre frem mod V. og SV. og naaede Canal du Nord. Paa højre Flø j maatte Franskmændene og III. b ritiske Korps, som blev underlagt disse, ligeledes vige og naaede om Aftenen en Linie over Guiscard— Chauny. Denne Del a f Fronten var ubrudt. I Løbet a f den 24. var det saaledes ikke lykkedes at stoppe det farlige Gennembrud N. f. Somme, og der var slaaet flere og flere H uller i Frontlinien, hvorigennem Tyskerne med uformindsket K ra ft søgte videre frem. Den 2 5. Marts fastholdt IV. Korps E rville rs i T ilslutning til 3. Hærs venstre Flø j, der i Hovedsagen blev i den bageste Skyttegravslinie, men Korpsets højre Flø j maatte derimod gaa tilbage til Bucqnoi. V. Korps kastedes tilbage til Ancre, og Gabet mellem dette Korps og IV. Korps udvidedes. Tyskerne naaede om Aftenen Ancre og kom endog over denne ved Beaucourt, saaledes at baade IV. og V .Korps Flanker var alvorligt truede. VII. Korps, der har holdt k ra ftig t igen N. f. Hem maatte om Aftenen gaa tilbage til Linien Bray— Albert -—Beaumont Hamel. Da der var Mulighed for, at betydelige Forstæ rkninger kunde gribe ind paa denne Del af Fronten, ansaa den britiske Overkommando den im idlertid ikke længere for alvorligt truet, til Trods for det store Hul mellem IV. og V. Korps.

S. f. Somme var Situationen im idlertid meget alvorlig. Lokalreserveme var alle opbrugt, og foreløbig kunde der ikke sendes britiske Tropper til Hjælp. Forbindelsen mellem XV III. og X IX . Korps blev brudt, og Tyskerne naaede Nesle. XV III. Korps blev kastet i vestlig Retning, X IX . Korps mod Chaulnes, og dette Korps venstre Fløj maatte paa Grund a f Tilbagetoget N. f. Somme ogsaa gaa tilbage, saaledes at Korpset om Aftenen stod i Linien Chaulnes— Estrées— Frise. Ogsaa højre Fløj maatte vige, og Tyskerne indtog Noyon, ligesom Fo rbindelsen med XV III. Korps gik tabt. Som et sønderrevet Edderkoppespind, der fejes bort a f Vinden med sine tynde Traade hjælpeløst flagrende ud i Luften, var de britiske Linie r drevne ustandseligt tilbage. Igennem Frontens H uller søgte de tyske D ivisioner tæt sammensluttede frem mod Vest for fuldstændig at sprænge den britiske Hær bort fra den franske. Den britiske Hærs Nederlag var utvivlsomt, og det var den umuligt at redde sig ved egen Hjælp. Ikke alene dette Slag, men Krigen var tabt, hvis ikke Franskmændene nu kunde genoprette Ligevægten. I denne yderste Nød maatte Englænderne endelig bekvemme sig til at opgive deres Egensind og give sig under fransk Overkommando. Den 26. M arts gled Ledelsen ind i General Fochs faste Haand.

Jens Johansen.