I «United service Gazette» Nr. 3032 af 14de Februar 1891 er der optaget et af Major R. L. Hippisley den 10. s. M. i «Aldershot Military Society» over dette Emne holdt Foredrag med efterfølgende Diskussion, der frembyder saa megen Interesse, at det fortjener at gjengives.
Foredragsholderen gav først en historisk Oversigt over det elektriske Lys’s Udvikling og fremhævede der næst, at det i Krigsøjemed vil kunne finde Anvendelse som Belysningsmiddel af første Rang i Fæstninger, ved Kystforsvar, i Krigsskibe og ved undersøiske Minearbej der, som halv transportabelt Lys ved Indskibninger og desl.; som transportabelt Lys for Feltoperationer og i Signaltjenesten.
Foredragsholderen udtalte dernæst, at han vilde indskrænke sig til kun nærmere at omtale det elektriske Lys’s Anvendelse ved Feltoperationer (Positionskrigen) og bemærkede, at for Fremtiden vil Belejringen af befæstede Pladser ikke mere komme til at beslaa i de forholdsvis simple Operationer at udføre Belejringsarbejderne om Natten og skyde fra de udførte Værker om Dagen, fordi Udførelsen af de sædvanlige Belejringsværker paa den hidtil anvendte Maade vil kræve uhyre Ofre af Menneske liv. Angriberen vil imidlertid kunne raade Bod herpaa ved Anvendelsen af Projekteurlys, idet det nemlig ved Forsøgene ved Milford Haven 1886 har viist sig, at en elektrisk Lysstraale kan benyttes som Skjul for bagved liggende Arbejder. For at frembringe denne skjulende Virkning opstilles Projekteuren ud til Siden af de Arbej der eller Operationer, som skulle dækkes, og en kraftig elektrisk Lysstraale kastes da ud umiddelbart foran og parallelt med Fronten.
Projekteurlyset vil nu ikke alene kunne benyttes som Skjul, bag hvilket Paralleller og Belejringsbatterier kunne paabegyndes; men det kan ogsaa anvendes med stor Virkning ved Retningen af de Kanoner, som senere op stilles i disse Værker, saaledes at Skydningen vil kunne fortsættes om Natten med næsten ligesaa stor Sikkerhed som om Dagen. I 1886 blev der ved Lydd opstillet Kanoner i et Værk, som blev belyst med et Projekteur- lys, anbragt i en flankerende Opstilling 1200 Yards fra Værket.
Ved Forsvaret af en Stilling mod et forventet natligt Angreb vil man ligeledes kunne have fortrinlig Nytte af Projekteurlys, idet det nemlig har viist sig, at Lyset kan anbringes saaledes, at det ikke alene ikke røber noget om Forsvarerens Stilling og Bevægelser, men endog giver denne yderligere Sikkerhed ved Dybden af det Mørke, som det breder ud over Gjenstandene i dets umiddelbare Nærhed.
Foredragsholderen udtalte yderligere, at Projekteuren er meget vanskelig at trælfe, dels fordi Afstanden til den er overordentlig vanskelig at bedømme blot med nogenlunde Nøjagtighed, og dels fordi det uden særlige Foranstaltninger er næsten umuligt at sigte paa Lyset. Forsøgene ved Shoeburyness i 1883, ved Lydd i 1887 og ved Okehampton i 1888 have bevist dette.
For fuldt at udnytte Lyset ved Befæstninger maa det ikke som almindelig Regel holdes tændt hver Nat. Man maa ikke vente, at det skal kunne befri Feltvagter og Patrouiller for som sædvanligt at være agtpaagivende og aarvaagne. Hvis det er uafbrudt benyttet vil det endog kunne yde Fjenden et Retningspunkt ved et natligt An greb, og saaledes formindske en af de største Vanskelig heder ved et saadant. Lyset maa ikke vises, før Fjenden er bleven anmeldt, og naar man med Grund kan antage, at han er indenfor Forsvarerens Ild. Virkningen af nogle faa velrettede Skud under saadanne Omstændigheder paa forud maalte Afstande vil være overordentlig stor, især da det ikke kan ventes, at det er lykkedes Fjenden at bevare ordnede Formationer under den sidste Del af den natlige Marche. Forsvareren vil derhos have Fordelen af at kunne observere hvert Skud og iagttage Virkningen af hver Salve, medens Angriberen ikke vil have noget Begreb om den Virkning, som hans Ild frembringer, og hans Fodfolk endog vil være ude af Stand til at sigte, fordi det bliver blændet af Lyset.
Ved de Forsøg, som bleve anstillede ved «North Camp Redoute» under Manøvrerne i Juli 1890 vilde Projekteurlyset ikke have røbet Redoutens Omrids i en vis Tid, dersom det var bleven ordentligt manøvreret. Under gunstige Betingelser vil man med Lethed kunne opdage smaa Fodfolksafdelinger i 2000 Yards Afstand; i Almin delighed vil derimod Grændsen for Lysets nyttige Virk ning være 1500 Yards (ca. 1371 Meter).
De fornødne Apparater til Frembringelse af Projekteurlys ere: Dampmaskine, Dynamo, elektrisk Lampe, Projekteur og en Del mindre Tilbehør.
Ved Aldershot og Chatham har man forsøgt Projekteurlys med Primair-Batterier som Lyskilde; men Damp maskine og Dynamo ere dog langt at foretrække. Belysnings-Ekvipager, som ere bestemte til at ledsage en Hær paa Marchen, bevæges enten ved Maskinkraft (Lokomotiv) eller Hestekraft. Den første Slags er altid at foretrække paa Grund af dens større Kraft og Virkning, medens den anden Slags kun benyttes, naar den første ikke kan bringes frem til det ønskede Punkt.
Efter at have beskrevet fremmede Hæres Belysnings ekvipager, bemærkede Foredragsholderen, at man i Eng land endnu ikke fuldt havde faaet Øjet op for Fordelen og Betydningen af at have transportable Belysnings-Ekvipager. Der var bleven gjort mange Forsøg med Projekteurlys med forskjellig Grad af Bevægelighed; men endnu var kun en Del af en saadan Ekvipage bleven fundet egnet til Feltbrug, nemlig Dampmaskine og Dynamo, medens man endnu ikke havde konstrueret noget Kjøretøj for Projekteuren. Man maatte desuden endnu have lettere Apparater til Hestetransport.
Efter Foredragets Afslutning tog Diskussionen sin Begyndelse, og Generalløjtnant Sir Everlyn Wood udtalte, at han havde fundet det elektriske Lys af uskatterlig Værdi ved Kafr Dowar, og at han aldrig havde lagt sig til at sove nogen Nat, uden først at have kastet Lyset ud imod Fjenden, for at se, om han forholdt sig rolig, hvilken Forsigtighedsregel blev gjentaget flere Gange i Løbet af Natten, da man jo ikke kunde vide, hvorlænge Fjenden holdt sig uvirksom.
Han ønskede imidlertid gjerne at vide, om der siden 1859 havde været noget Slag, i hvilket Projekteurlyset kunde have været anvendt med Fordel af Angriberen; han troede det ikke. Han troede ikke, at man kunde bringe en Belysningsekvipage frem om Natten uden at blive opdaget, og et natligt Angreb maatte jo dog komme overraskende. Han mente, at alene Støjen af Maskinen vilde høres paa saa lang Afstand, at Forsvareren var for beredt, og det samme vilde ske, hvis man anvendte Hestekraft til Transporten. Han ønskede at vide, hvor stor Vægten af den engelske Maskine var.
Efter at Major Hippisley havde oplyst, at den en gelske Maskine vejede 7,5 Tons, og at en anden, hørende til en af Fastlandshærenes Ekvipager, kun vejede 4 Tons, fortsatte Generalløjtnant Wood og fortalte, at man havde sagt ham, at et Spand Heste kun kunde trække 2,5 Tons frem ad den flade Vej, og at hans egne Erfaringer sagde ham, at det var praktisk umuligt, selv om man bragte Vægten 21k Tons ned, at føre Maskinen fra Landevejen hen paa Marken, hvor man ønskede den. Han fortalte dernæst, som Exempel paa, hvorledes rene Ubetydeligheder kunde være skjæbnesvangre for et natligt Angreb, at det engang ved et saadant var lykkedes at bringe 9 Batailloner Fodfolk frem indtil 400 Yards Afstand fra en Stilling uden at blive hørt, og da blev alt røbet ved at en Officer strøg en Tændstik for at tænde en Cigaret. Han udtalte ogsaa sin Betænkelighed ved det store Antal Heste, der skulde til, hvis man vilde anvende saadanne i Stedet for Maskine til at bringe Ekvipagen frem. Han troede ikke paa, at man vilde anvende Projekteurlyset, uden at man stod i en Stilling, hvor det gjaldt om at forsvare sig til sidste Mand, og navnlig troede han ikke paa dets Anvendelighed for Angriberen.
Major Beresford fremhævede den store moralske Virkning, som Projekteurlyset utvivlsomt maatte have. Usete Farer ere altid de værste, og han mente, at en munter Lysstraale, som viste, at der ingen øjeblikkelig Fare var forhaanden, vilde have sin Virkning paa Soldatens Aand. Han udtalte dernæst, at det derfor kom an paa, om saadanne Lejligheder fremtraadte saa hyppigt, at de kunde veje op mod de Udgifter, som Belysnings ekvipagens Transport foraarsagede. Han mente desuden, at Maskinen kunde anvendes ogsaa til andet end Belys ningsøjemed, saaledes til Oppumpning af Vand og til Skjæring af Brænde, og da den engelske Hær var saa ringe i Antal, mente han, at man havde al mulig Grund til at tage imod al den Hjælp, som Tekniken kunde yde.
Oberst Lonsdale Hale fremsatte det Spørgsmaal, om Projekteurlyset kunde gjennemtrænge Oberst Creases Røg. Nogle havde stillet sig tvivlende overfor Nytten af denne sidste; men han havde selv seet den anvendt ved Ports- mouth, og han tvivlede ikke paa dens Anvendelighed. Apparatet til at frembringe denne Røg var for Øjeblikket noget uhandleligt; men dersom Oberst Crease kunde reducere det til lettere transportable Proportioner, vilde det blive en vigtig Faktor i Angrebet paa en Stilling. Ved Forsøgene ved Portsmouth rykkede en Afdeling Soldater uset frem til 200 Yards Afstand fra en Stilling, dækket af Røgen. Han bragte dette frem i Forbindelse med Spørgsmaalet om det elektriske Lys, fordi det fore kom ham vigtigt og formentlig vilde kunne gjøre Projekteurlyset forholdsvis virkningsløst.
Han udtalte dernæst, at dersom man i Stedet for at spørge om, hvorvidt Projekteurlyset kunde finde Anvendelse for Angrebsformaal, indskrænkede sig til at betragte den Nytte, som man paa Kamppladsen kunde have af det for at opsøge Fjendens Stilling, saa vilde man snart blive enig o m , at det kunde være overor dentlig nyttigt. Efter Slaget ved Coulmiers bleve Resterne af den slagne Fjende liggende indenfor Stenkasts Afstand fra de Sejrende, da disse paa Grund af Mangel paa Rytteri ikke vidste, at de Besejrede laa lige ved deres Fødder. Her vilde Projekteurlyset kunne have fundet en udmærket Anvendelse.
Formanden, Feltmareschal Sir J. Lintorn Simmons troede ikke paa Projekteurlysets moralske Virkninger, naar det blev anvendt i Angrebsøjemed. Han troede, at det kunde være nyttigt for Forsvaret af en Stilling; men det vilde ikke hjælpe en Smule paa Marchen. Han udtalte sig meget tvivlende om Muligheden af at bringe Apparaterne frem ved Hestekraft paa Grund af deres store Vægt. Han mente derhos, at man ikke skulde være bange for Anvendelsen af Lokomotiver, skjøndt de ikke kunde bringes frem over lette Broer eller lignende.
Han havde for nogle Aar siden seet et Forsøg ved Birmingham med 8 eller 10 forskjellige Landevejsloko motiver. Den afmærkede Bane var over en Mil lang og gik over Hegn og Grøfter samt dyrkede Marker. I Hegnene blev der udskaaret Aabninger, lidt bredere end Lokomotiverne, og Grøfterne bleve tilkastede med Jord. Lokomotiverne startede og i et meget interessant Steeple chase gik de over Marker og Grøfter. Nogle af Lokomotiverne kom vel til at sidde fast; men de fleste fuld førte dog Løbet.
Taleren mente derfor, at Lokomotiver egne sig bedst baade for korte og lange Afstande, de ere paalidelige og deres Furage er lettere at skaffe til veje end Hestens. Taleren gjorde endnu opmærksom paa følgende. Naar Projekteurlyset bruges ved Kystforsvar, har det en stor, jævn Flade, Vandet, foran sig, og det kan derfor kastes ud paa meget store Afstande, uden at møde nogen Hindring. Paa Landjorden er det derimod sjeldent, at man har en saa gunstig Flade. I Reglen vil der være en Del Huller i Terrainet, tilstrækkeligt store til at skjule store Troppedele, som ikke ville kunne opdages, med mindre man har en Mand oppe i en Ballon, medens Projekteurlyset bruges.
