Det tydske Lovforslag om Hærens Fredsstyrke

Som det vil være bekjendt, blev der afvigte Aar forelagt den tydske Rigsdag Udkast til en Lov om en Forøgelse af Hærens Fredsstyrke. Da Loven og ikke mindre Moti­verne dertil have stor Interesse, liar Redaktionen anset det for hensigtsmæssigt at meddele disse Aktstykker in extenso.

Lovforslaget:

§1.

I Rigsforfatningens gg 57 , 59 og 60 bliver Hærens Mandskabsstyrke i Tidsrummet fra 1ste April 1887 til 61te Marts 1894 at bestemme til 468,409 Mand. De Et-aarige Frivillige medoptages ikke i denne Styrke.

§2. Fra 1ste April 1887 bliver Infanteriet formeret i 534 Batailloner, Kavaleriet i 465 Eskadroner, Feltartilleriet i 364 Batterier, Fod-Artilleriet i 31, Pionererne i 19 og Trainet i 18 Batailloner.

§3.

Artikel 1 § I og 2 i Loven af 6te Maj 1880, angaaende Suppleringer og Ændringer i Rigsmilitærloven 2den Maj 1884, og de endnu i Kraft værende Bestem­ melser om Antallet af Troppedele i § 2 af Rigsmilitær­ loven af 2den Maj 1874 træde ud af Kraft den 31te Marts 1887.

§4.

Nærværende Lov træder i Kraft i Bayern efter nær­ mere Bestemmelse i Forbunds-Overenskomsten af 22de November 1870 III § 5, i Wiirtemberg efter nærmere Bestemmelse i Militærkonventionen af 21/25 November 1870.

Motiverne:

Den tydske Hærs Fredsstyrke er sidst bleven ordnet ved Lov af 6te Maj 1880 og blev da for Tidsrummet fra 1ste April 1881 til Bite Marts 1888 sat til 427,274 Mand o: 1% af den ved sidste Folketælling (I. December 1875) tilstedeværende Befolkning.

Hæren er inddelt i:

483 Infanteri-Batailloner,
20 Jæger-Batl.,
465 Eskadroner,
340 Batterier med 1404 bespændte Kanoner,
31 Fod-Artilleri-Ball.,
19 Pioner-Batl.,
2 Jernbane-Batl.,
og 18 Train-Batl.

Sin Bestemmelse tro danner denne Hær det tydske Folks Lddannelsesskole for Krigen; dens Krigsdygtighed udgjør det væsentligste Grundlag for Rigels Sikkerhed og Magtstilling. Men det vilde være en stor Skuffelse, om Bevidstheden om at eje en stærk og krigsberedt Armee bragte os til at undervurdere de Farer, der frernstaa ved, at Tydskland paa Grund af sin Beliggenhed kan vente Angreb fra alle Sider. Thi kun Sammenligning med Nabo-Stormagternes Krigsmagt giver et rigtigt Maal for egen Styrke. — Der har næppe været nogen Tid, der i samme Grad som den nylig forløbne og den nuværende har lagt an paa overalt at styrke og udvikle Krigsmagten. Ganske vist er den tydske Krigsmagt ogsaa voxet under de ydre Forholds tvingende Tryk; Hæren voxede fra 378,069 (1870) i Aaret 1871 til 401,059 og siden 1881 til 427,274 Mand, og Marinen i samme Tidsrum fra 5744 til respektive 10451 (1880) og 13892 Mand; men trods denne Forøgelse er der ingen Tvivl om, at den militære Stilling mere og mere forrykkes til Skade for os.

Det nydannede tydske Rige — Frugten af en ære­ fuld Krig — løber derved i en nær Fremtid den Risiko, ved en truende europæisk Konflikt ikke med Eftertryk at kunne gjennemføre sin Politik, der gaar ud paa at be­vare Verdensfreden, og om en Krig skulde vise sig uundgaaelig for os, vilde Rigets nys erhvervede Selvstændig­ hed være i Fare. Det er derfor nu mere end nogensinde nødvendigt at anstille en samvittighedsfuld Sammenlig­ning mellem vor egen og vore Nabostaters Krigsmagt, og ingen Tydsker, der elsker sit Fædreland, vil kunne undgaa at anerkjende de deraf følgende nødvendige Kon­sekvenser.

Frankrig har efter Felttoget 1870/71 trods en ringe Befolkning opstillet en stærkere Fredshær end Tydskland og bragt denne, som 1870 androg 358,846 Mand (0,93% af Befolkningen, op til 444,477 Mand i 1880 (1,18% af Befolkningen) og i 1886 til 471,811 Mand (1,22% af Befolkningen — foruden Officerer m. m.

Dets Infanteri er nu inddelt i 649 Batailloner (2939 Kompagnier, 294,927 Md.). Dets Feltartilleri i 446 Batterier med 1856 bespændte Stk. Skyts og 851 bespændte Stk. Amm.-Vogne.

Dette Vaaben, som efter Krigen 1870 blev forøget efter en storartet Maalestok, har ogsaa i de sidste Aar vundet endnu mere i Krigsberedskab ved ændret Dislo­ kation og Forøgelse med 54 bespændte Stk. Skyts, saaledes at vi ere nødte til at have vor specielle Opmærk­somhed rettet paa dette Punkt.

Et Lovudkast, som for Øjeblikket er under Ventila­ tion, tilsigter udvidede og mere krigsmæssige Kadrer og en yderligere Tilvæxt af omtrent 44,000 Mand. Denne ny Forøgelse af Hæren har saa meget mere Betydning, som Marinen allerede tæller 67,336 Md. — Officerer m.m. fraregnet.

Rusland har siden den sidste orientalske Krig fuld­ stændig reorganiseret sin Armee og har tillige skaffet sine numerisk overlegne Stridskræfter forhøjet Krigs­ beredskab og lettere Opmarche ved Forøgelse af Kom­ battant-Antallet og systematisk Udvikling af Jernbanerne. Fredskadrerne for de for en europæisk Krig nærmest bestemte regulære Tropper ere forøgede med

256,75 Batl.,
90 Eskadroner og
35 Batterier.

Det samlede russiske Infanteri og Feltartilleri ind­ befatter 984,25 Batl. med 547,450 Mand (foruden Officerer) og 395 Batt. — 1736 bespændte Stk. Skyts og 160 — — Amm.-Vogne.

Undtages Finland, udgjor Troppeantallet følgende Procent af Befolkningen:

1870 — 1,02%
1880 — 1,00%
1886 — 0,92%

Den yderligere Udvikling af Flaaden, som nu har naaet at have en Besætning af 26,272 Mand, drives med rastløs Iver.

Lige overfor disse Forhold, som der maa tillægges saa megen mere Vægt, som Tydskland i Betragtning af, at det eventuelt kan komme til at gjøre Front mod flere Sider, ikke kan lade sig nøje med kun at tage Hensyn til en enkelt Nabostats Kampmidler, voxer Nødvendig­ heden af al tilpasse den tydske Hærs Organisation og Styrke efter den forandrede Situation og træffe Modfor­ anstaltninger saa omfattende og saa betimelige som muligt.

Vel paalægger vore Stridskræfters nødvendige For­øgelse Riget ny Ofre; men efter at vore Naboer have besluttet sig til lignende eller større Ofre for at for­ stærke deres Agressivkraft mod os, have vi kun Valget imellem at underkaste os disse ny Ofre eller at se Tydsklands gode Sikkerhed, som beroede paa de tidligere For­ hold, formindsket.

Rusland, som bestrider Udgifterne til de finske Tropper af dette Lands egne Midler og til de irregulære 'Propper af en særskilt Kasse (de irregulære Troppers Kasse), og som til yderligere militære Krav raader over et stort Antal særegne Fonds (Kasernefonds osv.I, har desuagtet nu et Krigsbudget paa 785,906,259 Mk.; denne Sum repræsenterer imod 1870 og 1880 en Stigning af henholdsvis 279 og 87 Miil. Mk.

Det kunde være af Interesse at lære at kjende den Procentdel af Budgettet (efter Fradrag af Statsgjældsforrentningen), som de samlede Udgifter for Armeeforvaltningen i de 3 Lande lægger Beslag paa. For Frankrig og Tydskland lader dette sig temmelig nøjagtig gjøre, og Forholdet stiller sig saaledes:

For Tyskland lader en lignende Beregning, som skulde kunne gjøre Fordring paa at være nøjagtig, sig ikke opstille, fordi et Generalbudgets Opstilling ikke alene maatte tage Hensyn til det tyske Riges, men ogsaa til samtlige enkelte Forbundsstaters Budgetter, fordi sidst­ nævnte ere opstillede efter ganske forskjellige Grund­ sætninger, og tilmed ikke medtage de paa Grund af Selvstyrelsessystemct følgende Provindsial- og Distrikts- Udgifter.

Et brugeligt Sammenligningspunkt frembyder imid­ lertid den største Forbundsstats Forhold. Sammenstilles den preussiske Stats samlede Statsudgifter med dem, som det preussiske Militærkontingent alene vilde kræve, saa viser det sig, at sidstnævnte

Det vilde ganske vist have været overensstemmende med Loven af 6. Maj 1880, naar man havde foreslaaet, at Forøgelsen af vore Stridskræfter først skulde være traadt i Kraft den 1. April 1888; men lige overfor de udenfor vore Grændser indtraadte Forhold kan en Op­ sættelse blive skjæbnesvanger.

Det synes derfor paatrængende nødvendigt ikke at vente med de herhen hørende Forholdsregler, indtil Ter­minen for den nugjældende Lov er udløben. I hvert Fald viser det sig nu, at en Periode paa 7 Aar ikke under alle Omstændigheder kan lægges til Grund for vore Stridskræfters Udvikling; men paa den anden Side kan man dog af den nuværende Situation ikke slutte, at der skal gives et nyt Lovforslag en mindre Gyldighedsfrist. Thi det gode Odfald af enhver saadan Forholds­ regel er ved vort Militærsystem betinget af en gjennem en Række af Aar fortsat uforstyrret Udvikling. Derfor byder en syvaarig Periode altid et ganske gunstigt Grund­ lag for reformerende Lovforslag.

Paa disse Synspunkter hviler det nuværende Forslag og foreslaar derfor allerede fra 1. April 1887 og for Tiden til 31. Marts 1894 at forøge den tyske Hærs Fredsstyrke til 468,409 Mand (foruden de Et-aarig Frivillige) — altsaa en Tilvæxt af 41,135 Mand.

Til Lovforslagets enkelte Bestemmelser er endnu følgende at bemærke:

ad § 1.

Tallet 468,409 Mand svarer til 1 pCt. af den ved Folketællingen den 1. Decbr. 1885 tilstedeværende Befolk­ ning og overstiger saaledes ikke det tidligere gjældende Forhold. Den større aarlige Udskrivning af 13— 14,000 Rekrutter møder ikke nogen Vanskelighed, da, som den i Juni 1886 fremlagte «Oversigt over Resultaterne af Ud­ skrivningen i 1885» udviser, Antallet af Overkomplette med et rundt Tal udgjør 20,000 Mand, hvorhos man endnu maa lægge Mærke til, at en Del af de Værnepligtige kun af den Grund blive overførte til Erstatningsreservens 1. Klasse, at Udskrivningsmyndighederne under den til­ stedeværende Overflod af brugbart Mandskab kunne til­ lade sig kun at designere de i legemlig Henseende mest brugbare til den sædvanlige Udskrivning. Der kunde endnu være Spørgsmaal, om man ikke skulde lægge an paa at naa det, som er Forslagets Endemaal, nemlig Forøgelsen af det til Krigstjeneste fuldkommen uddannede Mandskab, ved under tilsvarende større Rekrutudskrivning indenfor den nuværende Freds-Styrke at indføre en for­ kortet Tjenestetid for Fodfolket.

Men helt bortset fra, at denne Tjenestetid over­ hovedet gjennemsnitlig kun udgjør 2 Aar 4,5 Maaned, og at vi med Hensyn til dens lovlige og virkelige Varig­ hed staa tilbage for de os nærmeste Stormagter, saa tvinger den numeriske Overlegenhed, mod hvilken der er al Udsigt til, at Tyskland i en kommende Krig vil komme til at kæmpe, yderligere til saa vidt muligt at bøde paa det manglende Antal ved en fortrinlig Uddannelse. Og en Forkortning af Tjenestetiden synes saa meget mere at være umulig, som der ikke vil blive Lejlighed til at hjælpe paa en mangelfuld Uddannelse, fordi Krigs­ erklæring og den første Afgjørelse ville følge meget hurtig efter hinanden.

ad § 2.

Hærens Udvidelse skal først og fremmest komme Infanteriet til Gode. De militære Krav falde herved hel­ digvis sammen med bestræbelsen efter at holde de aldeles nødvendige Pengeofre saa lavt nede som muligt. Imid­ lertid har man dog ogsaa maattet tænke paa ikke uvæ­ sentlige Udvidelser for Feltartilleriets, Jernbanetroppernes og Trainets Vedkommende. Ved Fodartilleriet og Pio­nererne har man ikke gjort andet end at afhjælpe nogle lokale Mangler for det førstes og reorganisere Militær-Telegrafvæsenet for de sidstes Vedkommende. Kavaleriets Forandringer indskrænke sig til, at ingen Rekrutnumre holdes ledige.

Nydannelserne ville blive: Stabe: 2 Divisionsstabe, 4 Infanteri-Brigadestabe og 1 Ka­ valeri-Brigadestab paa Grund af Dannelsen af to tredie Divisioner — den 32te og 33te — ved det 12te (kgl. sachsiske) og 15de Armeekorps, medens samtidig den ved det 12te Armeekorps værende Kavaleri-Divisionsstab bortfalder;

Infanteri:

5 Regimenter (4 preussiske og I sachsisk),
15 Batailloner (15 preussiske);   

Feltartilleri:

21 Afdelingsstabe (16 preussiske, 2 bayerske, 1 sach-sisk og 2 würtembergske),
24 Batterier (17 preussiske, 2 bayerske, 3 sachsiske og 2 wiirtembergske);

Jernbanetropper:

3 Bataillonsstabe (2 preussiske og I bayersk),
9 Kompagnier (6 preussiske, 1 bayersk, I saelisisk og 1 wtirtembergsk);

Pionerer:

 1 Kompagni (preussisk);

Train:

14 Kompagnier (12preussiske, 1sachsisk og t wur- tembergsk).

Det Mandskab, som ikke finder Anvendelse ved de nys nævnte nydannede Afdelinger, skal anvendes til Sup­ plering af de gamle Afdelingers Styrke og da navnlig Infanteriets.

Medens man ved denne Forøgelse af Mandskabs­ styrken ogsaa har maattet tage Hensyn til Uddannelsen, betinges Opstillingen af Nyformationerne dels ved Freds­ kadrernes utilstrækkelige Antal (Infanteri og Feltartilleri), dels af Hensyn til .Mobiliseringens Sikkerhed (Jernbane­ tropper, Pionerer og Train). Oprettelsen af den 32te Division har sin Grund i det 12te Armeekorps’s Voxen, som herefter skal tælle 12 Infanteri-Regimenter og 3 Jægerbatailloner, Oprettelsen af den 33te Division i de ved 15de Armeekorps bestaaende særegne Forhold.

Af Hensyn til at indskrænke Udgifterne til det mindst mulige foreslaas det ikke at samle 15 af de ny oprettede Batailloner i Regimenter, men at lade dem som 4. Batailloner høre til alt bestaaende Regimenter.

ad § 3.

Det synes hensigtsmæssigt at udskille saadanne Bestemmelser af Rigs-Militærloven og samle dem i en særskilt — den foreliggende — Lov, der, alt efter som For holdene kræve det, ere Forandringer underkastede.

Omkostningerne for den ved dette Lovforslag fore slaaede Udvidelse ere anslaaede til:

Under II er ikke medtaget de Udgifter, som ville medgaaa til en tilsvarende Udvidelse af Kaserner, Maga­siner o. s. v.