På foranledning af OL 0. B. G. Justesens artikel i MT apr. 1958, i særdeleshed artiklens sidste afsnit, ønsker undertegnede hermed at yde bidrag til den igangværende diskussion om anvendelsen af cykler indenfor det danske forsvar. Det efterfølgende er baseret på erfaringer gjort, som henholdsvis delingsfører, næstkommanderende og chef ved et af de eksisterende cykeltransporterende kompagnier i den danske hær.
ORGANISATION
Her skal kun ganske kort gøres rede for den nuværende organisation, da undertegnede i første række vil beskæftige sig med den taktiske anvendelse af kompagniet.
Ordet „cykeltransporteret“ er anvendt med forsæt, da det i hine tider ved cyklernes udlevering var meningen, at disse blot skulle anvendes til transport af kompagniet ud til den første kampplads og derefter evt. efterlades og altså ikke have indflydelse på kompagniets taktiske anvendelse i sin helhed. Dette er dog med tiden blevet noget ændret. Kompagniet er organiseret ganske som et normalt let dækningskonipagni, blot er det fodmarcherende personel udstyret med cykel (svensk el. dansk model). Ydermere har KMP tildelt en motorordonnans, der transporterer NK/ KMP samt en cykelreparationsvogn, der også medfører et mindre antal reservecykler. Denne motorvogn er en ganske normal 4X4 LYGT uden specialudstyr. En personelmæssig forskel er der dog mellem et normalt KMP og det just nævnte. Det cykeltransporterede KMP har udtaget en af de menige til at forrette tjeneste som cykelmekaniker, en, viser det sig hurtigt, meget ansvarsfuld post.
TAKTIK
Kompagniets store fordel er så ubetinget bevægeligheden, som også er nævnt i de tidligere indlæg i diskussionen, og her må atter skelnes mellem den operative og den taktiske bevægelighed.
Såfremt der er tale om udførelsen af operative marcher, vil det være hensigtsmæssigt at anvende „tolkning“. Tolkning er, som det vil være flere bekendt, en marchmåde, der udføres ved, at motorkøretøjer trækker cyklisterne ved hjælp af et efter køretøjerne udspændt tov, med et antal „stropper“, hvori cyklisterne har fat (ca. 15 mand på hver side). I praksis udføres tolkningen ved indsættelse af:
bagagevogn,
materielvogn,
cykelrep.vogn,
jeep/MTSEK,
med eksempelvis en let deling bag de tre førstnævnte køretøjer samt kommandodeling og mortersektion bag sidstnævnte. Normalt vil cykelrep.vogn køre bagest, idet personel med itubrudte (punkterede) cykler fra denne vogn modtager reservecykler eller anden assistance.
Som et eksempel på en „tolkemarch“ skal der nævnes undertegnedes kompagnis march fra udkanten af København (Søborg) til Jægersprislejren i forbindelse med øvelse NORD-SJÆLLAND. Denne march udførtes på ca. 2]/2 time, heri indbefattet hvil. Det skal anføres, at denne marchmåde kun kan anvendes på gode, faste veje.
Når kamphandlinger må anses for at være umiddelbart forestående eller måske endog er påbegyndt, kan tolkning ikke anvendes.
I det øjeblik kompagniet bar direkte føling med fjenden, må cyklerne lægges og „almindelig“ fodfolkskamp udføres. I denne situation opstår det store problem under den nugældende organisation — cyklernes evt. transport frem eller tilbage — afhængig af kampformen.
Med den nuværende organisation har kompagniet følgende muligheder for fremføring af cyklerne.
1) Hele styrken afhenter cyklerne.
2) Halvdelen af styrken afhenter to cykler hver.
3) Cykelrep.vognen „fragter“ cyklerne frem i flere vendinger (ca. 25 cykler pr. vending).
4) Bagagevogn el./og materielvogn aflæsses og deltager sammen med cykelrep.vognen i fremføringen.
Normalt anvendes mulighed 3), såfremt tiden overhovedet tillader det, idet personellet ikke belastes yderligere ved en afhentning. Aflæsning af de øvrige køretøjer, mulighed 4), undgås og efter een vending er dog ca. en deling i stand til at udføre en evt. hurtig fremrykning.
Under en tilbagegang bliver problemet med de „tomme“ cykler om mulig endnu større. Her kan det meget vel risikeres, såfremt en øjeblikkelig tilbagegang er nødvendig, at en del af cyklerne må efterlades i fjendens hænder.
Såfremt KMP gives blot nogen tid til forberedelsen af tilbagegangen, skulle det dog være muligt at få alle cykler med tilbage, og vel at mærke uden at kompagniet mister sin bevægelighed, der jo er en vigtig bestanddel i denne kampform.
Hvis vi tænker os, at KMP fører en selvstændig kamp og må sikre sin egen tilbagegang, eller hvis KMP skal føre en kamp som bagsikringsled for en større styrke, da vil et bagsikringsled (bagspids) kunne bestå af eksempelvis tre lette maskingeværer med betjeningsmandskab samt evt. yderligere et mindre antal geværskytter plus et raketstyr.
Denne styrke gøres motorbårent ved hjælp af cykelrep.vognen, der i forvejen aflæsses for reservecyklerne. Cyklerne tilhørende det nævnte bagsikringsmandskab samt de aflæssede reservecykler føres som „håndcykler“ tilbage af KMP’s hovedstyrke.
KOMPA GNIKAMPGRUPPEN
Kompagniet har som cykeltransporteret kompagni haft lejlighed til at gøre erfaringer indenfor et emne, der også diskuteres i MT — kompagnikampgruppen. Da øvelse NORD-SJÆLLAND vil være en større læserkreds bekendt, skal undertegnede anvende eksempler fra denne øvelse, hvori KMP deltog på ORANGE-parti.
Kompagnigruppen bestod af:
Et cykelkompagni En TMGSEK En MTSEK (81 mm)
En DYKNSEK (106 mm)
En PIGRP En KØKGRP
Yderligere havde KMP rådighed over en RES-læge m/ kantinesoldat + sanitetsmotorvogn.
Signaltjenesten.
Udover de til cykelkompagniet samt de underlagte led organisatoriske tilhørende signalmidler havde KMPKGR tildelt tre SCR 300 radiostationer, beregnet til såvel tilslutning til et overordnet kommandonet som til den interne forbindelse KGR’s enheder imellem. Det sidstnævnte forekom hyppigt, idet KGR under den selvstændige kamp, der vil være naturlig for en sådan styrke, fik styrker ud på afstande fra KSN, hvor de små radioer ikke kunne nå.
For at lette ordreudgivelsen var der befalet en O-gruppe, der bestod af:
NK/KMP.
Delings- og sektionsførere. PIGRP- og IvØKGRP førerne.
Våben- og garagemesteren/KMP, der virkede som chef for
KGR FSO.
Lægen
Faglig tjeneste.
KGR oprettede et FSO, hvori indgik:
Bagagevogn
Materielvogn
Cykelrep.vogn
Køkkenvogn
Sanitetsmotorvogn
Såfremt cykelkompagniet skal kunne udføre tolkemarcher, er det nødvendigt, at KMP har rådighed over de tre førstnævnte køretøjer. Disse må altså ikke underlægges en overordnet myndigheds FSO. Samtidig viste det sig befordrende for KGR’s bevægelighed, at køkkenvognen forblev KGR underlagt.
Der kan ikke herske tvivl om, at KGR for fremtiden også må have tildelt en eller flere ammunitionsvogne, idet ammunitionsforsyningen af de i KGR ingående tunge våben ellers ikke vil kunne finde sted. Det samme vil gøre sig gældende for drivmiddel- forsyningen.
Det viste sig sundhedsbevarende med den til rådighed værende læge, idet denne jævnlig tilså personellet med særlig agtpågivenhed vendt mod forfrysninger — resultatet, ingen sygdomstilfælde.
Taktisk anvendelse.
Udfra den forventede bevægelighed KGR måtte være i besiddelse af, blev KGR anvendt til løsning af selvstændige opgaver såsom flankesikring, reserve og fremskudt styrke.
Bevægeligheden var KGR en stor hjælp under såvel en frigørelse i mørke og en frigørelse ved dagslys som i forbindelse med indsættelse som BDGRES.
Ydermere var det under marcherne en stor hjælp, at de lette styrker var cykeltransporterende. KGR havde bl. a. den „triumf“ under en forlægning fra omegnen af SLANGERUP til egnen S f. FREDERIKSVÆRK at passere flere tunge motorkolonner, der var kørt fast på de spejlglatte veje.
Tolkning kunne ikke anvendes på grund af føret.
FREMTIDIG ORGANISATION.
Såfremt hæren ønsker at indføre cyklen, må det være i forbindelse med oprettelsen af virkelige cykliststyrker, hvor det „cykelprægede“ danner grundlaget for organisationen.
Transportmuligheder for de „tomme“ cykler må fremskaffes (eksempelvis påhængsvogne til motorkøretøjerne lig de svenske).
Reparations- og vedligeholdelsestjenesten må gøres effektiv, passende reparationsvogn samt specielt håndværkerpersonel må indgå i kompagniet.
Skal cyklistkompagniet udgøre kærnen i en kompagnikamp- gruppeorganisation, en organisation der vel mere og mere bliver hensigtsmæssig her i landet, hvor bevægeligheden ikke er et ønske, men et krav, der må opfyldes, såfremt kampens 1. fase skal få et heldigt udfald, bør man måske overveje at tildele hver af de lette delinger eksempelvis en DODGE-motorvogn m/ cykelpåhængsvogn. Herved gøres DEL mere selvstændig, idet den da kan medføre reservecykler og øvrige forsyninger. Jeg tror derimod ikke, som af OL Justesen anført, man behøver at gøre sig for store spekulationer vedrørende de tunge våbens transport i tilknytning til et cyklistkompagni, thi hvor terrainet samt vejens farbarhed hindrer en jeep i at bevæge sig, der vil cykliststyrke ej heller have gode marchmuligheder.
Undertegnede ønsker sluttelig at give udtryk for sin store tilfredshed med cyklernes anvendelighed som militært transportmiddel, men vil samtidig ikke undlade at advare imod, at fodfolket kun gøres cykeltransporteret, thi såfremt det fulde udbytte af cyklen skal nås, da skal der skabes reelle cykliststyrker.
P. H. J. Borberg.
