Af Generalmajor Anders Rex.
“Victory smiles upon those who anticipate the changes in the character of war, not upon those who wait to adapt themselves after the changes occur.”
Citatet er Giulio Douhets, den italienske officer og luftmagtsteoretiker, som i 1921 skrev bogen ”Il dominio dell´aria”. Douhet argumenterede i sin bog for, at luftmagt var revolutionerende, da det kunne operere i den tredje dimension. Meget er sket siden 1921, og vi står nu med to yderligere domæner, nemlig cyber og space. Det er nærliggende i dette år, hvor Flyvevåbnet fejrer sit 70 års jubilæum at gøre sig tanker om, hvordan Flyvevåbnet skal udvikle sig for at imødekomme ændringer i krigens karakter.
I menneskelivets perspektiv er 70 år relativt lang tid. Men det er ikke et træt, aldrende eller nedslidt Flyvevåben, der fejrer fødselsdag den 1. oktober. Tværtimod! Flyvevåbnet summer af aktivitet og løser dagligt en lang række operative opgaver, og der stilles fortsat krav til os om at være årvågne i en dynamisk verden, så Flyvevåbnet altid er et relevant og efterspurgt politisk redskab, der i samarbejde med det øvrige totalforsvar bidrager til Danmarks sikkerhed nationalt og internationalt, regionalt såvel som globalt.
Hovedfokus i denne artikel er Flyvevåbnet de kommende 70 år, men uden en egentligt krystalkugle er det naturligvis vanskeligt at skitsere fremtiden og forsøge at forudsige udviklingen.
Historisk set har udviklingen på det teknologiske område været massiv. I 1950, da Flyvevåbnet blev oprettet som selvstændigt værn, havde Danmark netop modtaget sine første jetfly af typen Gloster Meteor, men hovedparten af Flyvevåbnets fly var stadig propeldrevne som eksempelvis Sea Otter og Spitfire. Næste år leveres det første danske F-35 kampfly på Luke AFB, Arizona, USA. Der er en verden til forskel mellem Gloster Meteor og F-35, og piloterne i 1950 ville næppe have kunnet forestille sig Danmarks nye kampflys evner, og hvad teknologi formentlig kommer til at betyde for fremtidens krigsførelse.
Tre primære tendenser
En række tendenser vil forventeligt dominere fremtidens krigsførelse – og dermed også fremtidens flyvevåbener. Visse af dem er allerede omsat til strategier udviklet af vores samarbejdspartnere, som eksempelvis NATO Strategic Foresight Analysis, den amerikanske U.S. Air Force (USAF) Strategy, den engelske Royal Air Force (RAF) Strategy samt den australske Royal Australian Air Force (RAAF) Plan Jericho.
Tre af de tendenser, som formentlig kommer til at dominere formgivningen af fremtidens flyvevåben, er udviklingen inden for sikkerhedspolitikken, geostrategien samt teknologien.
Sikkerhedspolitisk er verden en anden i dag end den var 1950. Verden har bevæget sig fra en bipolær verdensorden domineret af kold krig, over afspændingsperioden til en periode domineret af asymmetriske trusler, ustabilitet i Mellemøsten, migration og flygtningestrømme samt et stadig mere aktivt Rusland og Kina. Siden Sovjetunionens sammenbrud i 1991 har vi udkæmpet konflikter med lav intensitet, men vi må erkende, at der er en stadig større risiko for konflikter mod ligeværdige eller nær-ligeværdige modstandere. Dette forhold afspejles bl.a. i NATO-styrkemål til Danmark, hvor der sker kontinuerlig udvikling. Samtidig er karakteren af konflikterne blevet markant mere kompleks. Konflikterne er på tværs af samtlige domæner og på alle konfliktniveauer. Dette stiller krav til vores agilitet og udfordrer den måde, vi traditionelt tænker konflikter på. Et eksempel er cyberhændelser, som er svære at kategorisere på den traditionelle konfliktskala.
Geostrategisk ser vi tiltagende interesse for det Arktiske område såvel som øget fokus mod øst. Hvor global opvarmning åbner nye sejlruter i nord og store land- og vandområder med potentielle signifikante råstofreserver blotlægges, prompter øget russisk militær aktivitet i øst en højere grad af interesse og agtpågivenhed fra vest end hidtil.
Teknologi er den sidste af de tre tendenser, som vil dominere fremtidens flyvevåben, og måden vi kæmper på. Moores lov italesætter, at antallet af transistorer i et integreret kredsløb fordobles hvert andet år. Populært omsat betyder det, at den teknologiske formåen øges i samme takt og den teknologiske udvikling således er ekspotentiel. Udfordringen er, at vi i dag ikke er tilstrækkelige gode til at udnytte de muligheder, der ligger i teknologien. Det skyldes bl.a., at beslutnings- og indkøbsprocesser hidtil har været træge og mindre agile end den teknologiske udvikling. Netop derfor har bl.a. USAF og RAF i deres strategier beskrevet en ønsket udviklingsretning mod mere agile indkøbsprocesser og et øget industrisamarbejde om udviklingen af nyt materiel. Samtidig peger bl.a. NATO Strategic Foresight Analysis på behovet for mere innovativ tilgang til håndteringen af komplekse problemstillinger.
Udviklingens indflydelse på kapaciteter til Flyvevåbnet
Samlet må disse tendenser, og særligt den teknologiske udvikling, drive udviklingen af Flyvevåbnet – det er simpelthen tvingende nødvendigt, når vi skal kunne kæmpe og vinde fremtidens konflikter. På grund af usikkerheden og uforudsigeligheden i relation til udviklingen inden for sikkerhedspolitikken og geostrategien vil det være afgørende, at vi altid har fokus på størst mulig fleksibilitet og agilitet i vore kapaciteter og hos vore medarbejdere.
Overgangen til multi-domæne operationer kræver samtidig, at Flyvevåbnet fokuserer på en række nye kapaciteter.
En af disse nye kapaciteter, F-35, er allerede besluttet, men der er også en række andre områder, Flyvevåbnet skal fokusere på og fortsat følge nøje.
F-35
Den forhenværende chef for det australske flyvevåben, Air Marshal Leo Davies udtalte, at ”The F-35 replaces nothing, it changes everything”. F-35 kan være katalysatoren for Forsvarets transformation mod evnen til at kunne udkæmpe multi-domæne og netværksbaserede operationer, og F-35 bliver således hele Forsvarets kampfly. Hvis vi i Forsvaret ikke tilpasser os den nye virkelighed, risikerer vi at nøjes med at indsætte flyet operativt på samme måde, som vi indsatte F-16. Sker det, anvender vi kun en brøkdel af de muligheder og det potentiale F-35 rummer.
Det må vi ikke lade ske.
F-35 vil revolutionere vores måde at tænke og gennemføre krigsførelse på. Vi bør fremadrettet tænke mere i rammen af multi-domæneoperationer, dvs. hvordan kapaciteter i de forskellige domæner kan være interoperable og understøtte hinanden optimalt i leveringen af en ønsket effekt. Tidligere USAF Chief of Staff, General David Goldfein, har beskrevet F-35 som “the quarterback of the joint team”. I en dansk kontekst kan man måske beskrive den rolle, som F-35 kommer til at spille, som playmakeren på håndboldholdet. Alle spillere (Forsvarets forskellige kapaciteter) har en plads på holdet, men playmakeren er kampafgørende i forhold til taktik, spilfordeling, disponering af kampen, tempo og udnyttelse af styrker på eget hold og svagheder hos modstanderen. Erfaringerne fra de store Red Flag flyøvelser i USA viser, at F-35, via sin avancerede fusionering af egne sensordata og netværksdata, virker som playmaker i luften.
Dette potentiale skal vi i Forsvaret forstå at udnytte og udbygge til at omfatte alle domæner og så mange domæner som muligt. Den optimale situation er ikke, at F-35 skal blive ved med at være playmaker, men derimod være et af mange systemer, som kan støtte decentral kommando og kontrol samt levere data og militær effekt (kinetisk eller ikke-kinetisk) til den samlede indsats. Men indledningsvist skal F-35 på det doktrinære plan være den game changer, der hjælper os hen til fremtidens krigsførelse.
Databehandling
Med mere kapable sensorer følger også evnen til at tilvejebringe større mængder af data på tværs af domæner. Men data alene bringer os kun tættere på kvantificering af antallet af brikker i puslespillet – vi skal naturligvis også kunne samle puslespillet. Fremtidens forsvar vil derfor skulle håndtere og behandle betydeligt mere data, markant flere netværk og en meget mere kompleks kampplads på tværs af domæner, end i dag for at samle puslespillet. Beslutningsprocesserne, og den nødvendige hastighed hvormed beslutninger skal træffes, kræver, at vi i højere grad favner de teknologiske muligheder, som bl.a. ligger i kunstig intelligens og machine learning. Kun gennem effektiv maskinel sortering og behandling af al den data vi har adgang til, kan beslutningstageren hurtigt og præcist bibringes et samlet billede, og ud fra dette, træffe de nødvendige beslutninger. Mennesket er ikke koblet ud af OODA-loopet1 – men vi får nu mulighed for at følge processen i helikopterperspektiv og derudfra træffe oplyste beslutninger. General Goldfein beskriver, at vi skal fra ”man in the loop” til ”man on the loop”. Med andre ord skal vi hen til et sted, hvor hver enkelt medarbejder og beslutningstager bruger sine kompetencer og erfaring til at vurdere automatiserede datadrevne anbefalinger frem for selv at lave det manuelle arbejde med eksempelvis at sammenligne billeder for at identificere mulige ændringer.
Integreret lagdelt luftforsvar
I fremtiden vil det være nødvendigt, at der er et velfungerende integreret lagdelt luftforsvar til at imødegå trusler fra droner, missiler og fly. F-35 er mindre sårbar i luften end andre fly, men præcist lige så sårbar på jorden, hvorfor både den passive og aktive beskyttelse af F-35 bør udbygges. Dette peger på behovet for et jordbaseret luft- og missilforsvar samt forsvar mod droner omkring essentielle operative kampanlæg som eksempelvis Flyvestation Skrydstrup, F-35’s hjembase. Parallelt med dette bør der også investeres i moderne sensorer, som kan styrke luftrumsovervågningen og indgå i det samlede luftforsvar.
Ubemandede fly
Udviklingen går også i retning af en stadig stigende anvendelse af ubemandede fly i alle størrelser. Ubemandede fly har stort potentiale. De har en lang udholdenhed, kan udstyres med et utal af sensorer og kan gennemføre operationer i områder, hvor man på grund af risikoen undlader at anvende bemandede fly. Der er ingen tvivl, om at Arktisk Kommando ser et stort potentiale for anvendelsen af ubemandede fly til eksempelvis overvågning og efterretningsindhentning. Begge områder af enorm betydning for beslutningstagernes mulighed for at træffe informerede beslutninger.
Space
Rummet er i dag et anerkendt domæne, som bliver tillagt stadig stigende betydning, hvilket understøttes af, at USA den 20. december 2019 etablerede US Space Force som et selvstændigt værn. I vores nabolande har Space også fået øget fokus, og i Norge har chefen for Flyvevåbnet fået ansvaret for Space i det norske forsvar. I Danmark er rummet stadig et udviklingsområde, men samtidig et område, som bør anvendes maksimalt ift. eksempelvis overvågning, kommunikation og deling af data. Øget brug af satellitter i Grønland åbner op for nye operative muligheder og forbedrer samtidig eksisterende muligheder for overvågning og kommunikation.
Netværk
Moderne kapaciteter – og særligt 5. generations kampfly som F-35 – har med deres store grad af sensorfusion og netværksevner det, der skal til for at indgå i multidomæne eller alle-domæner (all-domain)
operationer, en krigsførelsesform, der fokuserer på integreret kamp i flere eller alle domæner (det landbaserede-, maritime-, luft-, rum- og cyberdomænet). En modstanders styrker i ét domæne forsøges således omgået via svagheder i andre domæner. Fokus bør være på leveret effekt frem for platform og hjem-domæne. Det kræver, at platformene er interoperable og forbundne i netværk. Eksempelvis vil et fremtidigt kampmiljø forventeligt præsentere os for en fjende, der har sensorer, platforme samt kommando og kontrol på tværs af alle domæner, hvilket giver en kompleksitet på kamppladsen, som vi ikke kender til i dag. Vi skal derfor styrke vore evner til at kunne operere i alle domæner samtidigt. Det kan blandt andet ske gennem at forbinde alle indsatte kapaciteter i netværk på tværs af domæner i en ”combat cloud”, som understøtter operationer i et system af systemer. Vi skal derfor kunne dele data gennem en veludbygget og robust netværksinfrastruktur. Noget vi faktisk allerede kan til et vist niveau gennem anvendelse af Joint Range Extension Application Protocol.
Joint Range Extension Application Protocol (JREAP) muliggør transmission af taktiske data-meddelelser over langdistance-netværk, f.eks. satellit, internet og mobilnetværk hvilket giver øget (ubegrænset) rækkevidde for diverse LINK-systemer (fx LINK 1, 11, 16).
Personel
Den umiddelbare fremtid rummer en række personalemæssige udfor-dringer – ikke kun for Flyvevåbnet, ikke kun for Forsvaret, men for hele Danmark. Vi kan over det næste årti forudse store årgange, der pensioneres, hvilket koblet med et lavere udbud af, og større efterspørgsel efter, fremtidens unge betyder, at antallet af potentielle fremtidige kollegaer falder.
Både den doktrinære, organisatoriske og teknologiske udvikling i Flyvevåbnet sigter mod et mere agilt og innovativt mind-set end i dag. Dette stiller krav om medarbejdere, der tilpasser sig nye opgaver og ændrede vilkår. Et er derfor, at Flyvevåbnet skal lægge yderligere kræfter i rekrutteringen af dygtige nye kollegaer, men Flyvevåbnet skal samtidigt sikre, at både nye og nuværende medarbejdere uddannes og behandles så godt, at de også ønsker at blive i Flyvevåbnet. Dette gøres ikke kun gennem løn og yderligere uddannelse, men nok mere i koblingen mellem arbejdsliv, fritid og familie. Netop derfor søger Flyvevåbnet allerede nu at indføre tiltag for at understøtte det hele menneske, f.eks. familiepolitik, adaptiv tilgang til arbejdsmetode og øget fokus på forældre i Forsvaret. ”Train people well enough so they can leave, treat them well enough so they don´t want to” – Richard Bransons tese favner essensen ganske godt.
Fremtidens Flyvevåben
Vi skal kunne kæmpe og vinde fremtidens krige og konflikter – ikke den forrige krig. Fremtidens krigsførelse bliver udfordrende – og den nødvendige udvikling i både Forsvaret og Flyvevåbnet bliver interessant og spændende at tage del i.
Der er behov for en kursændring, hvis Flyvevåbnet skal fortsætte med at være det relevante sikkerhedspolitiske instrument, vi er i dag. Både på grund af den fortsatte teknologiske udvikling og sikkerhedspolitikkens uforudsigelighed men også på grund af den fortsatte forandring i den geostrategiske virkelighed. Transformationen af Flyvevåbnet frem mod et værn klar til all-domain operationer vil kræve en dedikeret indsats på mange fronter samtidigt, men kan forhåbentlig også agere spydspids for udvikling af et forsvar klar til at kæmpe integreret i alle domæner.
---------------------------------------
1) OODA loopet blev beskrevet af krigsteoretikeren John Boyd, som beskrev hvorledes parterne i en duel eller en træfning går i gennem faserne Observe, Orient, Decide and Act – heraf OODA Loopet.
