LXVI.
Paa den vestlige Krigsskueplads begyndte der den 28. April atter et stort Slag paa den engelske Front mellem Lens og Guéanl, ca. 10 km Nordøst for Bapaume og 5 km Nord for La n d e vejen fra denne B y til Cambrai. A fstanden fra Len s til Guéanl er i L u ftlin ie ca. 31 km. Englændernes H o vedslød blev fø rt i A fsnittet m ellem Vejen V iin y — Acheville og Monchy-le-jPreux, og Kam pen var sæ rlig haard N o rd fo r Scarpe mellem A ch eville og Roeux og i ScarpeNdalen, der i udpræget Grad egner sig fo r et systematisk M askingevæ rforsvar og af T y ske rne er udstyret meget k ra ftig t med disse Vaaben. D en 28. lykkedes del Englæ nderne paa den n o rd lige F lø j al erobre Land sbyen A rleu x med tilstødende S tillinger i en Udstræ kning af 2 km N o rd og Sjal fo r Byen. M ellem O ppy og Gavrelle tog de tyske Skyttegravssystemer og kom i Besiddelse a f viglig t Terrain . I Egnen om Roeux form anede de im idle rtid ikke al vinde frem, ojg efter fortsatte Kam pe i de følgende Dage naaed^ de kun at befæste deres S tillinger i dette Afsnit. Syd fo r Scarpe lykkedes det dem derim od at vinde og holde T e rra in N o rd fo r M oncby-le-Preux. Sydligere forblev S itu aiionen ufo r andre t. T y ske rne satte meget stærke Modangreb ind, navnlig imellem M onchy-le-P reux og Scarpe, og vedblev derm ed i de følgende Dage, sam tidig med at deres A r tille ri udfoldede en betydelig Virksomhed.
Denne Virksom hed , der frem kaldte M o d fo rh old sregler fra engelsk Side, steg vedblivende i Dagene in d til den 3. A p ril, da der paany blev indledet et stort Slag i den samme Egn, fra C roisille s til Arleux. Det var ogsaa denne Gang Englænderne, der begyndte A n grebet. De vandt dog kun smaa Fo rd ele paa Flø jene. Ø sl for A rleu x tog de Land sbyen F re snoy med tilstødende lyske Skyttegrave, og Øst fo r C roisille s trængte de ind i de stærke tyske S tillinger ved Bullecou rt. I Hovedsagen var Angrebet dog standset, og dette synes at have været Tegnet til, al T y ske rne fordoblede deres Modangreb i de følgende Dage.
D en tyske Hæ rledelse satte efterhaanden meget betydelige S tyrker ind i Kam pen, der i Hovedsagen ikke va r endt fø r den 8. A f M eldingerne faar m an det In d tryk. at T y ske rne har ment Ø jeblikke t komm et til al forsøge at slaa Englænderne, efter at disse havde lid t saa meget under de foregaaende Kampe. Mange friske Divisioner, der form od en tlig er taget fra Østfronten, hvo r Revolu tionen har lamm et Rusland , bleve kastede ind i Kam pen; men til T ro d s fo r en u h ø rt Ødslen med M enneskeliv og en u trolig Ilaa rdn akkelh ed og En e rgi i Angrebet, m islykkedes den Lyske M odo ffen siv totalt. Den 8. lykkedes det Tyske rne paa den nordligste F lø j at tilbageerobre Fresnoy , og et P a r Dage tidligere vandt de lid t T e rra in ved Landeve jen A r ra s— Cam brai; men Lil Gengæld naaede Englæ nderne paa den sydlige F lø j ind i BullecoU rt, og over hele Resten af den lange F ro n t skele der ingen F o rsk y d nin g i Stillingerne. Fo rh olden e paa d e n fran sk e Del af F r o n ten h a r sikkert bidraget meget til, at Ty ske rne ikke formaael at bryde Englændernes Modstand; thi Franskmændene lod dem ikke i Ho. Kam pen er ingenlunde helt op h ø rt i Egnen ved Chemin-des-Dames og N ordve st fo r Reinis, og fra den 30. A p ril tog det franske A r tille ri paany fat med sLor K ra ft, og A r tille riild e n tiltog stadig i Styrke hele denne Dag in d til Kanonaden den 31. om M orgenen voksede til den største Voldsom hed. Det paafølgende franske Fod folk sang reb spændte dog kun over et fo rhold svis begrænset T e rra in a fsn it D st fo r Reim s og havde ogsaa kun meget begrænsede Maal, som i Hovedsagen synes at være blevet naaedc, idet Franskmæ ndene tog flere befæstede tyske L in ie r fra M on t G o rn illcl til Syd for Beine (12 km Øst fo r Reinis) og skød deres F ro n t fra i/2 til 1 km. frem. Ø stligere vandt de lid t T e rm in paa de nordlige og nordøstlige Skraaninger af M on t H a u l ind til Vejen fra Nauroy til Moronvillers. I de føl gende Dage vandt Franskmændene under idelige Kam pe mere Terrain i Skoven Vest for M ont Cornillet og afviste talrige, kraftige Modangreb paa Fronten Øst fo r Reim s; men H ovedkra ften blev dog lagt i F rem stødene ved Chemin-des-Dames. De langvarige Kam pe begyndte her den 5. A p ril, altsaa medens d el tyske Modangreb paa den engelske F ro n t var under sin kraftigste U dvikling . Fran skm æ ndene tog denne Dag C raonne og flere Støttepunkter Øst og N o rd fo r denne By. Vest fo r Craonne udspandt der sig sam tidig voldsomm e Kam pe om Chemin-desDames Linien , sæ rlig om M on t d’hiver. Nordvest fo r Reim s angreb franske T ro p p e r de tyske S tillinger og besatte den forreste tyske Skyttegravslinie paa en F ro n t af 1 km.
N o rd ø s t for Soissons tog Franskmæ ndene (i km af den tyske S tilling Sydøst fo r Vauxaillon , Øst fo r La ffauxm øllen vandt de T e rra in og N o rd fo r N an teuilla-Fosse og Sancy. M øn t d’hiver blev erobret sammen med Land sbyen Chevreux; men disse Lo k alite te r kom først fast i Franskmæ ndenes Besiddelse efter langvarige og forbitrede Kampe, der bølgede frem og tilbage. E fterhaanden kom Franskmæ ndene dog i Besiddelse af hele Hø jsletten fra Øst fo r Cerny til Craonne. M od dette franske Angreb maatte T y ske rne anvende betydelige K ræ fter fo r at lægrænse dets Virkninge r. Fle re nye D ivision e r blev ogsaa sat ind i Kam pen her; alene m od A fsnittet C e rn y— C raonne optraadte 4 tyske D iv isioner, som ikke tidligere havde været paa denne Del af Fronten . M en desuagtet strandede alle tyske M o d angreb, ja det lykkedes endog Franskmæ ndene i de fø lgende Kam pe at erobre flere vigtige Støttepunkter N o rd fo r La ffau xm øllen og N o rd fo r Braye-en-Laonnois. 1 Egnen ved Craonne satte Franskmæ ndene sig endog tilsid st i Besiddelse af den tyske H ovedm odstandslinie N o rd fo r Vanclerc-Plateauet. Selv efter at de tyske Modangreb i Hovedsagen var ophørt i del engelske Afsnit, vedblev Ty ske rne med M ellem rum at rette forbitrede M odangreb m od de nyvundne franske S tilling e r i Chemin-des-Dam es A fsnittet; men h id til er de alle strandede unde r uhyre Ofre. I det franske A fsnit mistede T y ske rne under disse Kam pe over (>000 Fanger, medens Franskmæ ndene kun m sitede nogle faa Hundrede. Selv om K am p e n e’ikke h a r bragt Ententetropperne større, 'terrainvinding , er de dog afg jort faldet ud til deres Fo rd el, og m an kan ikke fri sig fo r den Tanke, at de vilde være endt med et betydelig tysk Nederlag, dersom R u sland havde været i Stand til at hjælpe til ved at hinde stærke Kræ fter. P a a d e n østlige K rigsskueplads sker der im idle rtid p rak tisk set intet som helst, og uagtet den p rovisoriske , russiske Regering med Iver forsik rer, al den vedblivende slaar hjælpende ved Vestmagternes Side, bidrager den dog i Realiteten ved sin komplette M agtløshed til at vanskeliggøre Kam pen fo r Franskmæ ndene og Englænderne.
Magtløsheden hidrører fra, at visse yderliggaaende Retningers Tilhængere soger at fiske i rort Vande og tvinge deres specielle An skuelser og Interesser igennem, og den 3. og 4. Maj kom del i Pe trog rad til regulæ re Gadekampe mellem disse og de borgerlige Elementer. De sidste gia af med Sejren, til T ro d s fo r at talrige M ilitæ rpe rson e r deltog i Sammenstødet. De yderliggaaende Retningers agitatoriske In d fly delse paa Dele af Hæren, har i d el hele taget været meget uheldig, og den p rovisoriske Regering har energisk protesteret imod, at Hæ ren inddrages i P a rtis tridig hederne. da delle vilde m ed føre Anarki. Den eneste m ilihere „F o rb e d rin g “ , der hid til er in d ført af Revolutionen , er im idle rtid en Fo rh ø jelse af Soldaternes Lønning , hvorved Staten faar en m aanedlig M erudgift paa 42 M illio n e r Rubler. Elle rs har R e volu tionen kun m ed ført m ilitæ r Svækkelse. P a a Salonikifron ten er Kam pvirksom heden stigende. Den 5. Ma j erobrede franske og venizelisliske T ro p p e r frem skudte bulgarske S tilling e r ved S jum nica paa en F ro n t af f> km. Senere har de — vistnok den 7. Maj — afvist flere bulgarske Angreb paa disse S tillinger. E fte r livlig A r tille riild blussede K am pen den 8. Maj op over næsten hele F ron ten m ellem O ch rid a Søen og D oiran Søen. M eldingerne om disse Kam pes videre F o r løb er im id le rtid endnu fo r m odstridende og u fuldstæ ndige til, at man kan danne sig el paalidelig t Billede af dem. Del ser dog ud til at Salonikihæ ren forskellige Steder har vundet Fordele. P a a d e n italienske K rig sskueplad s har daarligl V e jr og E fte rvirkning e rn e a f den lange og strenge V in te r hid til lagt H in d rin g e r i Vejen fo r en aktiv Optræ den i større Stil. T il Dato har Italienerne de rfo r haft gyldige G runde fo r deres Passivitet. H v o rvidt gunstigere V e jr fo rh o ld vil bringe L iv i Italienernes O perationer eller ikke kan na tu rligvis ikke siges. Lande t h a r sikkert lid t en D el under Undervandskrigen , og Folkestem ningen har til T id e r ikke været lige paalidelig. Det ser im id le rtid ud til, at Italien h a r taget sit P a rti og fu ld t tid v il støtte Ententens Vestm agter i deres B e stræbelser efter at vinde en se jrrig A fslu tnin g paa K rigen. Dersom Italienerne virk elig fo rm aa r at sætte en alvo rlig O ffensiv i Gang, er der d e rfo r nogen G rund til at vente en saadan om nogen Tid . Men om 'd e form aar det, er netop det store Sporgsmaal, som endnu ikke kan besvares.
I T y sklan d ser man o fficielt meget forhaabning sfuld t paa U ndervandskrigen. Regeringens M edlemm er mener, at Undervandsbaadene har sænket 1326 Skibe i 3 M aaneder med tilsamm en 2,<3 M illio n e r Tons, at E n g lands Ind førsel de rfo r snart vil blive sat meget ned, at mange fo r K rigen uundvæ rlige Vareg rupper maa fo r mindskes i en saadan Grad, at England ikke kan bære K rigens B yrder. T y ske rne venter, at der ikke kan findes nogen virk som Maade til Undervandsbaadenes Bekæm pelse, og at Englands Age ri trugs forti o Idsregi er fo r 1918 saavel som den am erikanske P la n om al bygge 1000 T ræ skibe a 3000 T on s v il komm e fo r sent. H vad England angaar, har Stemningen i Bladene ved mange Le jlighede r vist Tegn paa en betydelig N e rvø sitet, som dog ikke maa tillægges fo r stor Betydning. F ra Regeringens Side siges, at den tyske Frem s tilling af Fo rh olden e er noget overdreven, og saavel engelske som am erikanske M a ri nem yndigheder har bebudet særdeles virksomm e Fo rh old s regle r mod Undervandsbaadene, H eri kan dog ligge en god Del P o litik ; men paa et Omraade, h v o r en tendenløs F rem s tillin g er ud eluk ket, er der frem komm et en o fficiel E rklæ ring , som fuld t ud viser, at Englands Forple jningsvan skeligheder i hvert F a ld ald rig v il blive større, end at de kan overvindes med lid t god Vilje . Levnedsm iddelkon trolløren , L o rd Devonport, har nem lig erklæ ret det fo r unødvendigt at ind fø re B rø d ko rt i England, da den frivillig e Ra tionerin g havde virket saa gunstigt, at m an alene ved den kunde komm e igennem til næste Høst, oven i Købet med et rigelig t Overskud. Mangel paa K ød vilde der h elle r ikke blive; men det m ilde være hieldigst at opretholde de kødløse Dage. Derm ed turde en god Del a f det Lyske Haab om at tvinge England ved Undervandsbaadene være endelig skrinlagt.
Og alt imens m odarbe jder Undervandskrigen paa den virksom ste Maade Fred sviljen i Folkene. Ikke blo t de tyske borgerlige P a rtie r men ogsaa tyske Socialdem okra ter h a r o fficielt ud talt sig om N ø d vendigheden af at føre K rigen til en se jrrig A fslutning. Og hos M odstanderne avler Undervandskrigen et Had, der kræ ver ikke blo t Undervandsbaadene m en Systemets Vogtere og Udøvere uskadeligg jort, før der kan blive T ale om Fred. De Udsigter, som socialistiske G rupper, der fo r Tiden arbejder paa en F re d uden Annek sion er og uden Skadeserstatning, h a r til at føre deres T a n k e r igennem, er derfor meget smaa. I tyske ledende K redse m øder de Modstand, uagtet en saadan F re d a fg jort vil være til Centralmagternes Fordel, og hos de andre mistænkeliggøres de som gaaende Tysklands Æ rinde. Men det afgørende er dog Fryg ten for, at T y skla n d s Ræ dselsherredømm e paa Havene lejlighedsvis skal blive genoptaget, hvis Undervandsbaadene og Systemets Mæ nd ikke gaar a fg jort besejrede ud af Kam pen ved denne Lejlighed.
Om Krigen uden for Evropa skal nævnes, at Englæ nderne i Mesopotanien den 30. A p ril slog 13. ty rkiske Armekorps med Schatt el Adhain , 25 km Sydvest fo r Ivifri, og kastede det tilbage bag D jebelH am rin Hø jderne. T y rke rn e veg m od N o rd unde r F o r følgning; men senere er der ikke sket noget af B e tydning. Am erikanerne h a r bestemt, at den regulæ re Hæ r og N a tionalgarden skal bringes op paa Maksimalstyrke, at der skal llrverves 62 500 F riv illig e og ud skrives 500 000 Mand. M en betydningsfuldere, i hvert F a ld fo r os, er, at de næppe vil tillade, at noget som helst am erikansk P r o dukt ud føres til de neutrale Lande, der ikke fo rplig te r sig til at standse al Udførsel til Tyskland.
Den 11/5, 1917. s. v. l.
