XVIII.
Føraarsfelttoget er indledet med en betydelig Aktivitet fra Tomagternes Side baade mod Vest og mod Øst.
Paa den vestlige Krigsskueplads blev det Angreb, som Hertugen af Wiirtembergs Tropper den 2,3. April begyndte Nord og Nordøst for Ypres standset den 28. April med det Resultat, at Tyskerne beholdt Overgangen over Ypreskanalen ved Steenstraat men maatte opgive den ved Het Sas. Øst for Ypres synes det, som om Tyskerne stadig arbejder sig frem og indsnævrer Ringen om denne By mere og mere. Samtidig med Kampene ved Ypres angreb Kronprinsen af Bayerns Hær med stor Heftighed de engelske Tropper i Nærheden af la Bassée, uden at det dog lykkedes den at vinde Fremgang. Et Stykke Terrain har Tyskerne vundet Vest for Langhemarck i Kampene den 2,3.— 28. April, men dette er ogsaa det eneste Punkt af Kamplinien, hvor der elsket nogen væsentlig Forandring i Modstandernes Stilling siden Kampene ved Soissons; de Forskydninger, som iovrigt har fundet Sted, er i hvert Fald kun meget smaa. A f andre Nyheder fra den fransk-belgiske Front skal anføres, at Tyskerne i Nærheden af Dixmuiden har opstillet et meget svært Stykke Skyts, hvormed de har beskudt Dunkerque paa en Afstand, som angives til ea. .38 km. Opstillingen af det nævnte Skyts skal have taget næsten 2 Maaneder, og der blev kun affyret ialt en halv Snes Skud, som ikke gjorde nogen større Skade. Det hele syntes nærmest at være et Forsøg, som foretoges af Personale fra Krupps Værksteder. Der er selvfølgelig intet officielt bekendt om den paagældende Kanons Kaliber og øvrige Dimensioner; men det nye svære Artilleri, som Tyskerne har forbavset Verden med i denne Krig, har jo vist sig at have en enestaaende Evne til at sætte Fantasien og Pennene i Virksomhed. Udenlandske Blade vil da ogsaa i dette Tilfælde vide, at det drejer sig om en 50,2 cm Kanon, som er ca.48 Kaliber lang, og hvis egentlige Bestemmelse er først at anvendes mod Calais og dernæst mod Dover, der jo kun ligger .34 km fra Calais.
Paa den østlige Krig sskueplad s meldte Russerne, at der den 27. April var blevet udfoldet en forøget Virksomhed fra tysk Side i Egnen Øst øg Nordost for Tilsit. Denne Virksomhed resulterede i, at tyske Avantgarder allerede den 28. April om Morgenen gik frem over Rossieny mod den lille Flod Dubissa. Den 20. April naaede Tyskerne med bred Front frem til Jernbanelinjen Dtinaburg— Libau. De russiske Styrker, der kun var ret svage i denne Egn, gjorde til at begynde med intet Sted alvorlig Modstand; først i Egnen ved Schawli kom det til en alvorligere Kamp, der endte med. at Russerne gik tilbage i Retning mod Mitau, og den 2. Maj meldte Russerne, at tyske Patrouiller Eagen forud havde vist sig i Nærheden af Libau. Tyskerne fortsatte imidlertid deres Fremrykning i Retning mod Mitau, øg efterhaanden mødte de større Modstand, først ved Rossieny, hvor russiske Styrker den .3. Maj greb ind fra Sydøst, senere ved Mitau og Szadow. Endnu den 7. Maj blev der stadig kæmpet Sydvest for Mitau, Syd for Schadow og Øst for Rossieny, og det synes, som øm Tyskernes Fremgang forelobig er standset i denne Linie, det guar i hvert Fald kun langsomt fremad mod Øst og Nordøst. Derimod har Tyskerne den 8. Maj besat Libau. Samtidig udviklede Forholdene i Galizien sig paa en for Russerne ugunstig Maade. 1 den sidste Uge af April var Kampene tiltaget i Heftighed paa forskellige Steder af Karpaterfronten, saaledes i Egnen Syd for Stryj, ved Wysochow, hvor
tyske Tropper alt i længere Tid havde presset stærkt paa, og Øst for Uszokpasset, medens der vestligere i Karpaterne og i Vestgalizien havde hersket forholdsvis Stilstand. Den 1. Maj aabnede Tomagtstropperne en meget kraftig Artilleriild mod hele den russiske Stilling fra Dunajecs Udløb i Weichsel til Karpaterne, og allerede samme Dags Eftermiddag forsøgte østrigske A fdelinger at gaa over Duna.iec. Det mislykkedes; men den 2. Maj lykkedes det tysk-østrigske Tropper under Generaloberst v. Mackensens Kommando at kaste Russerne paa Fronten Malastov— Gorlice— Gromanik, og Russerne trak sig kæmpende tilbage mod Wistoka. Kampen var imidlertid bleven fortsat ogsaa nordligere langs Dunajec, og efterhaanden lykkedes det Østrigerne ligeledes at vinde frem dér. Den 6. Maj besatte de Tarnow, og samme Dags Eftermiddag var Dunajecs højre Bred i østrigsk Besiddelse. Mod Syd var Russerne imidlertid naaet tilbage til Wistoka og fortsatte endnu den 6. Maj Modstanden her. Det tysk-østrigske Angreb mod denne Del af Russernes Front blev navnlig rettet mod Linien Pilzno— .laslo; men samtidig blev der sendt Afdelinger frem til Egnen ved Dukla for at spærre Vejen for de Russere, som fra Karpaterne vilde søge tilbage over Duklapasset.
Allerede den 5. Maj kunde Østrigerne mærke, at deres Fremgang i Galizien øvede sin Virkning paa den russiske Karpaterfront. De russiske Afdelinger, der stod paa Fronten Zboro— Lupkow begyndte at vige og maatte skyndsomst tilbage for ikke at blive afskaarne. Den 7. Maj maatte Russerne vige yderligere, idet det lykkedes Tomagtstropperne at overskride Wistoka mellem Pilsno og Jaslo, medens østrig-ungarske Afdelinger Syd for Jaslo mellem Dukla og Ry mano w tog Stilling med Front mod Syd over de Karpaterveje, ad hvilke Russerne søger tilbage mod Nord og Nordøst haardt forfulgt af de Tomagtstropper, som de havde lige over for sig i Karpaterne. Foreløbig ser det saaledes ikke lyst ud for Russerne i det vestlige Galizien. Det er ganske vist den 6. og 7. Maj lykkedes Dele af de fra Karpaterne vigende Russere at slaa sig igennem ved Dukla; men alt i alt er Situationen ret kritisk. Tomagtstropperne trykker stadig paa. Syd om Jaslo, og Tyskerne meldte den (S. Maj, at de var gaaet over Wislok i Egnen ved Krosno. Kampene i Galizien er dog langt fra afgjort endnu; man ved jo ikke, hvilke Muligheder Modstanderne raader over i Form af intakte Reserver.
Den 25. April foretog den russiske Sortehavsflaadc en Demonstration mod Bosporusftestningerne, og samtidig genoptog de allieredes Flaade et almindeligt Angreb paa Dur danellerne. Under Dækning af Skibenes Ild begyndte tidligt om Morgenen Landsætningen af Tropper paa forskellige Punkter af Gallipolihalvøen for at tage de ved Dardanellernes smalleste Sted værende Forter i Ryggen og ødelægge dem fra Landsiden. Gallipolihalvøen spærres mod Nord af den stærkt befæstede Bulairlinie samt noget sydligere af provisoriske Værker Linien Gallipoli— Jenikøj. Talrige Feltbefæstningsanlæg er desuden udført paa Halvøens Nordvest- og Vestkyst til Støtte for Felthæren under en Kamp mod en Landgangsstyrke. Tyrkerne ydede alvorlig Modstand mod Landsætningen; men det lykkedes dog de allierede at komme i Land med en Dei af deres Styrke. Samtidig blev der landsat Tropper ved Kum Kalessi paa den lilleasiatiske Kyst, vel nærmest som en Demonstration. Kampene fortsattes paa Gallipolihalvøen de følgende Dage, og den 28. April meldte London, at det trods Tyrkernes Modstand var lykkedes de engelske Tropper at sætte sig fast tva:rs over den yderste Del af Halvøen Nord om Sedil Balir. Det synes, som om Englænderne en Tid ogsaa havde vundet Fodfæste paa Højderne ved Kubu Tepé, men at de blev kastet derfra tilbade til Kysten, hvor de kunde faa Hjælp af Skibenes Kanoner. Natten mellem den 1. og 2. Maj foretog Tyrkerne et kraftigt Angreb mod de allieredes Landgangstropper for at kaste dem i Vandet. Dette Angreb blev ifølge en officiel engelsk Meddelelse afvist. Man hører iovrigt intet fra engelsk Side om Kampenes videre Forløb, hvorimod det vrimler med tyrkiske Sejrsmeldinger, der viser, at de allieredes Angreb er gaaet i Staa i hvert Fald for en Tid; men at de stadig har Foden i Land. Forinden Englænderne bryder den Tavshed, de i Øjeblikket saa haardnakket bevarer, kan man derfor ikke sige noget bestemt om Dardanellerkampencs Forlob.
Italien har begyndt at fole ret alvorlige Virkninger af Uroen i Tripolis. Den 29. April havde Tropperne en ret haard Kamp at bestaa mod Oprørerne, hvorved de mistede 18 Officerer og 200 Underofficerer og menige faldne og henved 400 saarede, og saa er de indfodte Troppers Tab endda ikke medregnet. Den italienske Regering har under Overvejelse at erklære Tripolis i Belejringstilstand.
Spændingen mellem Kina og Japan har nu naaet sit Højdepunkt, og det maa i en meget nær Fremtid enten briste eller bære. 1 Slutningen af April skal en japansk Flaadeafdeling være afgaaet til Shanghai for at beskytte de derværende Japanere mod kinesiske Voldshandlinger. Samtidig blev der koncentreret kinesiske Tropper i Mukden og paa flere Steder i Mandschuriet. 1 Begyndelsen af Maj gav Kina endelig Svar paa Japans sidste Note. Dette Svar vilde ikke fuldt ud antage de japanske Fordringer og blev derfor af det japanske Sendebud betegnet som utilfredsstilende, og man stillede i U d sigt, at Japan derefter vilde tage sit tidligere givne Løfte om at rømme Kiautsjan tilbage. Nogle Dage hengik derefter i Uvished; men den 7. Maj tilstillede Japan Kina sit Ultimatum og krævede Svar i Løbet af 48 Timer.
Den 9. Maj 1915. s. v. l.
