Log ind

Referat: Jakob Rømer Barfoed arrangement - Ledelse i militære højrisikoteams

#

Torsdag d. 9. juni inviterede Det Krigsvidenskabelige Selskab til et spændende arrangement om ledelse i militære højrisikoteams ved Jakob Rømer Barfod, Major og Ph.d. i militær ledelse. I 2021 udkom Jakobs Ph.D. afhandling om ”ledelse i militære højrisikoteams” og oplægget, samt spørgerunden omhandlede konklusionerne fra Jakobs afhandling.

Forskningsprojektet er et omfattende etnografisk feltstudie, hvor Barfod deltog i to militære højrisikoteams operationer i det Nordøstlige Grønland Afghanistan. Metodisk gik han kvalitativt til værks og deltog aktivt i enhedernes feltmissioner, samt brugte tid med dem i Danmark inden afrejse. Formålet var at undersøge, hvordan ledelse manifesterer sig i kontekstuelle mikroprocesser og hvad højrisikoelementet gør i den forbindelse. Ifølge Barfod var et centralt fund, at ledelsesstrukturen i de to teams var præget af en flad struktur, hvor der nærmere en enkelt leder var teamet som helhed, der styrede retningen for teamet. Teamet havde et fælles mål og metoder, samt koordinerede i fælleskab, når de var ude på ”high risk” missioner, hvilket ifølge Barfod kan forklares af den store professionalisme soldaterne havde fra deres træning hjemmefra.

Dette og meget andet kom Barfod ind på i den spændende gennemgang af forskningsprojektet. Der skal lyde en stor tak til jer, som kom og stillede en masse gode og opklarede spørgsmål. Vi sætter pris på, at i vil være med til at skabe dialog og diskussion i forbindelse med oplæggende.

Har man lyst til at vide mere om Jakob Barfod forskningsprojekt kan han kontaktet her: jrba@fak.dk.

Rigtig god sommer. Vi ses til flere interessante arrangementer i efteråret.