Log ind

Til Befalingsmænd og Mandskab ved Hærens Afdelinger m. fl.

#

Chefen for Generalkommandoen.

København, den 14. April 1940.

Jeg udtaler herved overfor Hærens Afdelinger min dybeste Tak og uforbeholdne Anerkendelse for deres Holdning og hele Forhold under de sidste Dages Begi= venheder.

Jeg ønsker at fremhæve, at ingen indenfor Hærens Rækker har svigtet sin Pligt mod Konge og Fædreland. Enhver Befaling er efterkommet, i flere Tilfælde med Livet som Indsats. Jeg føler mig overbevist om, at enhver dansk Mand og Kvinde vil forstaa at vurdere den Loyalitet, hvormed I paa Regeringens Bud under vanskelige Forhold har ydet Modstand og derefter indstillet Kampen, da dette blev krævet.

I kan alle som een med oprejst Pande se enhver i Øjnene i Bevidstheden om at have gjort Jeres Pligt. De Ofre i Blod, der er ydet, har ikke været forgæves. De har vist for alle, at den enkelte var rede til at ofre alt for sit Land, og at Afdelingerne har gjort deres Pligt som gode danske Afdelinger. I Mindet om disse danske Soldater, hvem det blev forundt at ofre Livet for Konge og Folk, vil vi sætte vor Lid til en lysere Fremtid.

W. W. PRIOR.