Hew Strachan: The First World War. Bind 1. To Arms. Oxford University Press 2001. 1248 sider, med oversigtskort, (hardback) £ 30.00 (paperback £ 17.99 udkommer februar 2003).
Anmeldt af major Claus E. Andersen.
Læsningen af John Keegans bog om Første Verdenskrig ledte næsten naturligt frem til den anerkendte militærhistoriker Hew Strachans bog om samme emne. Keegan havde i sit værk en passant anført, at et historisk standardværk eller et semi-officiøst værk af Strachan var under forberedelse. Det viste sig imidlertid, at det i mellemtiden var udkommet, selvom Strachan havde overskredet alle deadlines, og værket, som oprindeligt var anlagt som et etbindsværk, nu var vokset til en omfattende samling på hele tre bind. Den engelske professor Hew Strachans første del af denne trilogi – skal på sigt erstatte en tidligere udgivelse fra det anerkendte forlag, Oxford University Press, af den britiske militærhistoriker C.R.M.F. Cruttwell fra 1934. Bogen er disponeret i følgende afsnit: Krigens oprindelse; villighed til krig; vest- fronten i 1914; østfronten i 1914; krigen i det nordlige Atlanterhav 1914-1915; krigen i Stillehavet; det mørke kontinent: den koloniale afrikanske konflikt syd for Sahara; Tyrkiets indtræden i krigen; Tysklands globale strategi; krigens finansiering; den indu- strielle mobilisering; konklusion: ideer i året 1914. Hew Strachan holder sig ikke for god til - sandsynligvis med rette - at kritisere den øverste tyske stabschef general Schlieffen og hans grandiose plan om et kæmpe omfattende overraskelsesangreb på Frankrig gennem Belgien. Eftertiden har kritiseret Schlieffens arvtagere for ikke at have fuldt generalens anvisninger nøje og at have svækket angrebet ved at tynde ud i tropperne, som skulle gennemføre angrebet. Det er ligefrem blevet argumenteret, at det var derfor Tyskland tabte krigen. Strachan påviser overbevisende, at angrebet var en papirplan, som ikke kunne gennemføres i virkeligheden grundet manglende transportkapacitet, læs jernbanestrækninger, i områ- det, og det enkle faktum, at så mange tropper, som angrebet i praksis krævede, slet ikke kunne samles på et og samme sted. General Schlieffen ønskede et slag a la Cannae - men, som Strachan pointerer, så var der en eklatant forskel på generalens ønske om et modelslag og virkeligheden, som set i det historiske perspektiv var, at Cannae ikke ”was (...) a decisive battle but an incident in a long war of exhaustion” (side 171). Den megen fokusering på et enkelt slag var - set fra historikerens vinkel - fuldstændig forfejlet, da et enkelt slag ganske simpelt ikke vinder en hel krig. Ergo tabte den tyske hærledelse ikke 1. Verdenskrig, fordi man ikke fulgte den feterede og i mellemtiden afdøde generals anvisninger. ”Schlieffens use of history was a bocus intellectualism” er krigshistorikerens hårde dom over Schlieffen og indirekte dermed hans mangeårige velyndere. Desuden gør Strachan op med en anden myte fra den store krig. Myten om den franske angrebsvilje og overdrevne fokusering på offensiven, som overskyggede enhver fornuft og gennemsyrede den franske hærdoktrin og måske var skyld i de franske nederlag var ... nå ja, en myte. Og som om dette ikke var nok, så korrekser historikeren en tredje udbredt myte, som især har bredt i sig i Tyskland efter krigen. Slaget ved Tannenberg var slet ikke en plan udtænkt af brillante militære hjerner. Nej, dette slag og den tyske mulighed for sejr opstod nærmest ved et tilfælde; så at sige et slumpeheld hjulpet godt på vej af frapperende russisk inkompetence. Det skinner tydeligt igennem, at forfatteren ikke har høje tanker om de tyske generaler Hindenburg og Ludendorfs evner som hærførere, selv om de begge gjorde sig meget store anstrengelser for at bygge en myte op desangående efter krigen. Strachan har indføjet et meget omfattende og utroligt interessant afsnit i bogen om finansieringen af krigen. Forfatteren har på 177 sider redegjort grundigt og oplysende om teorierne bag finanspolitikken, deltagerlandenes afhængighed af guldet og de konsekvenser dette medførte, beskatningen af befolkningerne samt endelig en omtale af krigslånene, som var en udbredt måde at finansiere krigen på. Stachan beskriver også indgående, hvorledes finansieringen af krigen i virkeligheden tvang mange af deltagerlandene på begge sider fuldstændigt i knæ. Et andet afsnit, som gør bogen bemærkelsesværdig, er det særdeles omfattende afsnit om krigen i Afrika. Det er normalt et ”sideshow”, som der ikke gøres meget ud af. Strachan har dog en anden opfattelse, han mener, at krigen på dette kontinent viser, hvorledes koloniherrerne søgte at fremme koloniseringen frem for at afvikle den. Slumrende territoriale ambitioner blev vækket som følge af hovedkrigen på det europæiske kontinent, så meget desto mere fordi de bekrigende parter alle havde interesser i Afrika. Under læsningen har Strachans værk gjort turen adskillige gange over Storebælt og sågar en enkelt gang på en tjenesterejse til et land i Europa. Dertil er at anføre, at bogens vægt og volumen gør den særdeles uegnet til at medføre som rejselitteratur; og det er egentlig ærgerligt, når det ofte er på sådanne rejser, at man har muse til at reflektere over et sådant fremragende værk. Det fysiske omfang af værket, som svarer til et par mursten, egner sig reelt bedst til at stå hjemme i reolen - men de færreste officerer i dagens Danmark har desværre tid til at spilde værdifuld familietid på læsning af sådanne omfangsrige bøger. Et andet lille surt opstød er, endnu en gang, manglen på gode kort. Man burde mene, at et så stort anlagt værk havde fortjent bedre kort. Kort, som indeholdt andet end underlige krydser og måske med tydelige angivelser med nogle instruktive pile af, hvor de enkelte enheder bevægede sig hen. Der skal overordentlig megen fantasi til at forestille sig, hvad der sker på kortene, og frem for alt, hvor det sker. Desuden så Europa helt anderledes ud, end vi er vant til at forestille os det. Kortet (det bedste i bogen) af Europa på side 7 viser på en ganske overskuelig måde, hvorfor Østrig-Ungarn havde en flåde, hvorfor førnævnte land og Tyskland måtte kæmpe mod Rusland, som man havde fælles grænse med, og hvordan Polen, som vi kender det i dag, på det tidspunkt var fuldstændigt opslugt af Tyskland og Rusland. Men for den, der tager sig den nødvendige tid, er læsningen alle anstrengelser værd. Hew Strachan skriver desuden let, flydende og forståeligt for alle engelskkyndige. Strachans værk bygger ikke på primære kilder, men det giver et opdateret overblik over den nyeste forskning på området. Såfremt man på et eller andet tidspunkt skal beskæftige sig med den 1. Verdenskrig kommer man ikke udenom dette monumentale værk, men der er stadigvæk nok af emner at tage fat på – også i de fremtidige bind, f.eks. emnet krigspropaganda, de tyske krigsforbrydelser i Belgien og de tilsvarende russiske i Preussen. Man kan dog blive noget svimmel ved tanken om, at man efter læsning af godt og vel 1200 sider kun er kommet en tredjedel gennem det samlede værk. Hvornår det næste bind udkommer vides ikke, men det ventes med spænding.
