Af Kaptajn C. Hermansen.
Blandt de Egenskaber, man forlanger af et godt uddannet Fodfolk, maa Marchevnen være en af de mest fremtrædende. Som det er gaaet mig, er det sandsynlig ogsaa gaaet mange af mine Kammerater. Naar man i forskellige Lande har haft Lejlighed til under vekslende Omstændigheder at se Fodfolk paa March, vil man uvilkaarlig ved Sammenligning synes, at det danske Fodfolks Marchevne staar tilbage for Fodfolkets i de Heste Lande, saavel hvad Vejlængder som hvad Hastighed angaar. Grunden hertil maa vel dels søges i den langsommere Kadence, der indøves hos os, dels i de mindre Fordringer, der stilles ogsaa i anden Henseende, fordi vor Uddannelsestid er for kort, og vore Folk for sjældent ere under Fanerne. Muligvis — og maaske ikke mindst den — at man gaar ud fra, at vore Folk ifølge deres Natur kun kunne præstere denne seje Marche, der paa Landevejen endda næsten aldrig opfylder de Fordringer, vore Keglementer stille. Vor Marchpræstation er i Almindelighed altfor lav. — Ganske vist er vort Soldatermateriale — naar vi faa det udleveret — i sin Helhed tungt, mageligt og uvant med hurtige og energiske Bevægelser; men paa den anden Side findes der dog endnu — naar man faar dette bløde, vage og ubeslutsomme Lag skrællet bort — nogle saa virkelig gode Egenskaber, at man skal søge deres Lige. En Undersøgelse af, om denne lave Marchevne virkelig ikke skulde kunne ophjælpes ved fornuftige og passende Midler, vilde jo have sin store Interesse. Men for at virkelig gode Resultater i saa Henseende maatte siges at være almengyldige, vilde det være nødvendigt, at en saadan Undersøgelse eller saadanne Forsøg foretoges ved en Afdeling, hvis Mandskab kunde siges at være en Norm for den danske Hærs Fodfolk. Endvidere — at saadanne Forsøg foretoges ved en Garnison, hvor Forholdene krævede, at alle virkelige Felttjenesteøvelser samtidig nødvendiggjorde Vejlængder frem og tilbage af tilsammen mindst 3— 4 M il eller 22— 29 km. Endelig, at disse Forsøg — der selvfølgelig fuldstændig maatte holdes indenfor det ganske almindelige — ikke paa nogen Maade kunde virke forstyrrende eller hæmmende paa de andre militære Discipliners Indøvelse. Disse Fordringer maa en af de i København garnisonerende Batailloner af 3. og 4. Regiment siges at opfylde. Da jeg nu er i det heldige Tilfælde at være Chef for et saadant Kompagni, besluttede jeg — efter at være vendt hjem fra en saadan Udenlandsrejse, hvor jeg havde kunnet gøre en Del Iagttagelser — at gøre Forsøget, da jeg netop skulde have Rekrutter. Jeg tog straks fat paa Træningen af Kompagniet — Befalingsmændene iberegnede — og anvendte hertil ikke mere Tid, end der i Almindelighed bliver anvendt under sædvanlige Forhold.
Jeg skal senere komme tilbage til de Midler, jeg anvendte, og ad hvilke Veje jeg naaede Resultatet, foreløbig skal jeg oplyse, at der straks fra Begyndelsen lagdes stor Vægt paa lange og lette Skridt — saaledes at det var ganske ligegyldigt, hvilken Deling der havde Teten, samt at Delingerne hertil skiftedes ganske regelmæssigt, saa snart Kompagniet var samlet. Herved opnaaedes fuldstændig Egalitet hele Kom pagniet igennem, hvad angik Skridtlængde og Kadence.
Som Prove paa hvilket Resultat der var frembragt, foretoges en Marchøvelse, om hvis Udstrækning og Formaaal intet som helst forud meddeltes. Kompagniet stillede paa sædvanlig Maade med fuld Oppakning — med alt, hvad der kunde og skulde medfores i Tornystret — ligesom hver Mand ifølge Sædvane medførte Fetaille samt kold The eller lignende paa Feltflasken. Desuden medfortes af hveranden Mand en 2 Pd.s Daase med Konserves samt af hveranden Mand Brænde, Torv, The og Sukker. Vi havde alt i nogen Tid — med de forestaaende Fæstningsøvelser for Oje — praktiseret Kogning af The etc. med forudgaaende Jordarbejder. Vejret var nævnte Morgen diset og ikke lidt trykkende, senere blev det klart Solskin. 'furen strakte sig ialt over en Distance af 51 km, ca. 6 3/ 4 danske M il og gik til Hillerød, herfra tilbage til Syd for Geelsbakke, hvor der for Natten bivuakeredes i Skovens sydøstlige Udkant. Som Kontrol fulgte, paa Cykle, en Sportsmand, der tog de forskellige Tider. Strækningen indtil Hillerød skulde tilbagelægges i I l march. I de forste 3 Timer blev der af Kompagniet løbet 3 x 2 Minutter pr. Time, ligelig fordelt. Tiden for den hurtigste Mil var 1 Time og 5 Minutter, hvilket gjaldt de 3 første Mil. Gennemsnittet pr. M il for hele Turen var 1 Time og 11‘/'s Minut. Efter de første 3 Mil holdtes et kortere Hvil paa knapt 20 Minutter, til Udtrædning, Ordning af Mundering, Forfriskning o. 1. Ved Ankomsten til Hillerød hviltes i i Time. Derefter skulde Strækningen til Syd for Geels Bakke tilbagelægges i almindelig March, men blev ligeledes tilbagelagt som Ilmarch.
Hele Kompagniet fuldførte Turen uden noget Uheld og selvfølgelig uden nogen Marodør. Ankommen til Bivuakpladsen gravedes Kogehuller, varmedes Konserves og kogtes The. Det sidste gentog sig om Morgenen, hvorefter der holdtes Dvelse mod et af Bataillonens andre Kompagnier, Hjemkomst Kl. ca. 3. De følgende 4 Dage deltog Kompagniet i Fæstningsøvelserne paa Nordfronten, hvor Kompagniet den første Dag paa Grund af forskellige Omstændigheder hverken fik samlet H vil eller anden Levemaade — end den tilfældig medbragte — før Kl. 10 Em. Kompagniet var derefter i 2 Dage i Træk paa Forpost. Hverken efter disse 4 Dage eller senere havde Kompagniet Syge, ej heller Fodsyge. Det vil af det foranstaaende fremgaa, at den foretagne Prøvemarch fuldstændig har svaret til det samlede Kompagnis Kræfter, at enhver i Kompagniet har kunnet tage Tornen som noget ganske almindeligt og endelig, at Præstationen til enhver Tid vilde kunne ydes af Kompagniet, fordi den blev ydet, som den blev forlangt, uden alt Spor af F o rberedelser, da ingensomhelst i Kompagniet havde mindste Anelse om, hvad der forestod. For at udelukke enhver M u lighed for, at der skulde sive noget ud om Turen, traf jeg først den forudgaaende Dags Aften Kl. 1 1 Aftale med den kontrollerende Sportsmand. A f forskellige Ting — det vil være af Interesse at fæste Opmærksomheden ved — skal jeg f. Eks. nævne, at Delingerne med passende Mellemrum — ca. 2Va M il — skiftedes til at have Teten, at iøvrigt don Marchorden, der i al A lmindelighed vil falde Mandskabet naturligst, er: 3. 4. 1. 2. Deling, at det viste sig, at der hele Kompagniet igennem, saavel under Marchen som Løbet, fremkom et ideelt Fodslag og Trit, samt at den Kadence, der falder et dansk Fodfolks Kompagni med Folk fra 72" til (10" naturligst er 118x i Minuttet. Denne Kadence passer udmærket for 3. og 4. Deling, og den bevarer 1. Delings Livlighed. Skridtlængden bor være endnu noget større end Reglementet foreskriver, nemlig 85 cm. løvrigt vare disse Iagttagelser selvfølgelig ingenlunde nye for Kompagniet, det var Erfaringer, vi havde gjort Sommeren igennem. Under enhver Udrykning toges saaledes paa bestemte Strækninger Tiderne, der bleve noterede. Kompagniets gennemsnitlige Hastighed var 9,5 Min. pr. km. Den megen Talen om March uden T rit har i Virkeligheden meget lidt paa sig — indenfor mindre taktiske Led vil Trittet altid komme af sig selv. Trittet er en Lettelse for Mandskabet. Det taktfaste Fodslag virker beroligende og regulerende, Tankerne paa den ømme Fod bortledes, Manden foler sig omgiven af Kammeraterne, han bliver uvilkaarlig paa sin Plads og følger med. Derfor — sæt altid det daarlige Ben og den slappe Mand — hvis man ikke har haft Energi nok til at faa disse uheldige Egenskaber udryddede — midt i første Geled, sæt ham aldrig paa Fløjen i 2. Geled, ved Siden af en «blind» Rode eller bag Kompagniet. Han vil fole sig ensom og forladt, «uden Rygstød», hans bløde danske Natur vil øjeblikkelig faa Medlidenhed med ham selv — og han er færdig. Det samme vil gøre sig gældende ved March uden Trit, hvor Kompagniet flyder ud over Vejen til begge Sider, hvor hver Mand opsøger den blødeste Vejbane, hvor G6 ikke føler sig knyttet til 67, medens han samtidig energisk og vedholdende vil træde 65 i Hælene for selv at kunne gaa behageligst mulig, indtil han begynder at linde Grøftekanten saa indbydende blød, den nærliggende Brønds Indhold sandsynligvis iskoldt og saa — ja saa er 6 6 ikke mere Mandfolk, saa er han bleven blød og slap og tænker kun paa de øjeblikkelige, indbydende Behageligheder, der fremstille sig for ham, og ikke paa det Maal, han skal naa —- med andre O rd : hans Energi er forsvunden.
Efter disse indflettede Bemærkninger skal jeg — inden jeg gaar over til at omtale selve Træningen og dens Midler — ved en Sammenligning gøre det klart, hvilke udmærkede Resultater ethvert almindeligt Fodfolkskompagni gennem fornuftig Træning kan naa i Retning af Marchydelse. Jeg skal tilføje, at et saaledes trænet Kompagni aldrig vil blive sinket i sin March af udsendte Sikringsdele. Disse ville under denne Tjeneste være trænede til at bevæge sig saa hurtigt, at Kompagniet kan skyde den sædvanlige Fart. Allerede i en Aarrække har det været Skik og Brug, at de forskellige Fodsportsforeninger arrangerede Kolonnemarcher, d. v. s., at de forskellige Klubber hver mødte med et Antal Fodgængere, der samlede skulde tilbagelægge en vis Strækning i den kortest mulige Tid. Mellem et saadant sejrende Hold og Kompagniet skal jeg derfor drage en Parallel. Det sejrende Hold var fra Fodsportsforeningen «Ben Hur», bestod af en Fører og 8 Mand og sejrede i 1904 i en Kolonnemarch paa 5 Alil i Slutningen af September — i køligt Vejrlig.
Hvad selve Træningen og Forberedelserne angaa, da kunne disse deles i 2 Dele, nemlig: Hygiejnen og selve Arbejdet. Dog er det forstaaeligt, at disse 2 Kategorier gaa Haand i Haand og ere afhængige af hinanden. Ved Hygiejnen forstaas Befalingsmændenes — ikke mindst Chefens og den ældste Løjtnants — Iagttagelse af Alandskabets Sundhedstilstand, dels paa Øvelsespladsen og dels i Kvarteret. Paa øvelsespladsen er det en Nødvendighed at blive bekendt med den enkelte Alands Udholdenhed, Vejrtrækning, Puls, Srnaalidelser etc. Disse Iagttagelser foregaa lettest under de samlede reglementerede Øvelser i Løb og March, der bør foretages samtidig delingsvis i Marchkolonne — for Øversigtens Skyld i en stor Kreds. Den rutinerede Befalingsmand ser straks, naar det kniber for en Aland. Han kaldes ind i Kredsen og undersoges. Han maa da afgøre, om Manden lider af en eller anden Svaghed, for hvilken han maa fremstilles for Lægen, eller om man selv ved fornuftig Behandling kan bringe ham paa ret Køl, hvilket meget hyppigt er T ilfældet med lettere Tilfælde, navnlig uregelmæssigt Aandedrag og lettere Lidelser, herfra ikke undtaget Ligtorne, Knyster og haard Hud, der i høj Grad kunne hæmme Alandens Præstationsevne. Det anføres udtrykkeligt, at Befalingsmanden selv maa blive opmærksom paa, naar der mulig kunde være noget i Vejen. Thi mangen Aland melder sig aldrig selv og er tidt ikke opmærksom paa, hvad han anser for uvæsentlige Smaating — ikke saameget af Haardførhed som af lad Ligegyldighed. 1 Kvarteret vil det særlig være Eftersyn af Fødderne, der spiller en Rolle. Dette maa i Begyndelsen foretages dagligt, senere med nogle Dages Mellemrum; men det maa aldrig ophøre. Det er særlig Renligheden, der her er det afgørende, og de reglementerede Brusebade og Fodbade maa suppleres med kolde Fodbade i Kompagniets Spande — Halvdelen af Styrken hver Dag. Alangen Mand maa bruge Fodbad Morgen og Aften. Lettere Fodlidelser — Trykninger, Ømhed, Saar o. lign. — behandles med stærk Arnikatinktur og Borvaselin. Elastiske Bind, Gazebind, anvendes overfor Folk, der af og til liave Tilbøjelighed til lettere Benhindebetændelser, ligesom vaade Omslag om Natten. Selvfølglig maa det læres vedkommende at anlægge disse Bind. Paa Støvleomraadet er der jo heldigvis sket store Fremskridt — Snørestøvler især bor foretrækkes. Dog maa man ogsaa have Opmærksomheden henvendt paa, at disse ikke trykke. Ared Kompagniets Initiativ maa saadanne Mangler afhjælpes. Strømperne ere i mange Tilfælde det svage Punkt, 3 Par Strømper ere, særlig hen i Tiden, naar der er kommet Stopninger, eller Manden sveder stærkt om Fødderne — for lidt. En gros kan Kompagniet da indkøbe Strømper overordentlig billig, som til meget lav Pris afhændes til Mandskabet. Fodsved behandles daglig med et tykt Lag Borpulver i Strømperne.
1 et Kompagni, hvor der paa disse Omraader tages energisk fat, vil daarlige Fødder snart være «en saga blott». Med Hensyn til de Midler, der fortrinsvis egne sig til at fremkalde de gode, legemlige Egenskaber hos Manden, der sætte ham i Stand til at udholde Marchen og Løbets Strabadser med Lethed, maa vælges saadanne, som gennem Træning udrydde den ømhed, der fremkommer i Laar- og Lægmuskler, i Hofteled og over Lænden. Saadan viser sig altid hos den Aland, der uden tilstrækkelig Træning maa foretage alvorlige Alarcher og Lob. Det aller fornemste Middel til at opnaa disse gode Egenskaber maa siges at være «Fodboldspil». Dette vil maaske lyde som en Paradoks. Det er dog alt andet. Det gode Resultat, Kompagniet naaede, saavel i Retning af Marchevne — herunder lange Skridt og hurtigere Kadence — som ogsaa den Hurtighed, hvormed hver Mand forstod at bevæge sig i al Slags Terræn uden at trættes, skyldes i første Linie denne Idræt.
Den trægeste Mand — der aldrig har været vant til at tage lange March- og Lobeskridt — vil meget snart herigennem og paa en let og fornøjelig Maade lære at løbe som en Hjort, sno og dreje sig og udvise en Behændighed, en Snarraadighed og et Herredomme over sit Legeme, som man aldrig skulde have tiltroet ham. Naar Mandskabet i lang Tid bar maattet bruge bestemte Lemmer, har maattet gøre bestemte Bevægelser, særlig i Begyndelsen, — og derved er blevet omt og stift — lad det da tage fat paa Fodbolden en kortere Tid — selvfølgelig midt under Øvelsen — og man vil se al Ømhed, al Stivhed forsvinde. Dette er en fuldstændig Rekreation, hvorefter han moder med et nyt Fond af Iver. Tilmed er denne Idræt overordentlig let at arrangere uden Tidsspilde. Kompagniet var efterhaanden i Besiddelse af 4 Bolde, som altid medfortes, og naarsomhelst Lejlighed gaves — og dette var næsten daglig — toges der fat paa Fodboldene. 1 vor Tid vil der altid være nogle i Kompagniet, der kunne spille Fodbold, og de øvrige ville meget hurtigt lære det, fordi det interesserer i saa høj Grad. Visse gymnastiske Øvelser spille ogsaa en Rolle i Henseende til Træningen, og disse bor oves en kort Tid hver eneste Dag. Saadanne ere Øvelserne: «Bøj og stræk Knæene» i meget langsomt Tempo, «Knæløftning», «Knæbøjning» samt «Bøjning med Overkroppen tilbage og fremad». Fndelig selve Lobeovelserne: Hurtigløb over 60 og 100 m samt over 1000 m, i Begyndelsen uden, senere med Oppakning etc. Disse øvelser afholdtes sektionsvis med et Geled ad Gangen, jævnsides med andre almindelige øvelser. Ordnede Lege have ikke nær den Betydning som disse Øvelser og især Fodbold.
Endelig maa Troppene, Delingerne og Kompagniet daglig indskridtes i March og Løb over en udstukket Linie. Dette sker bedst saaledes, at disse Led under den almindelige Evolering daglig og jævnlig langs en saadan Linie eller liere kontrollere, at Skridtlængden ikke er for kort. Sluttelig kan jog ikke noksom beklage, at det danske Eksercerreglement ikke paabyder og giver Anvisning paa en bestemt Parademarch, saaledes som denne findes i andre Armeer. Vort Reglement paabyder, at enhver øvelse bor afsluttes med en Forbidefilering. Det er jo Meningen hermed, at den trætte og udasede Mand derved skal vise, at der endnu er saa meget Energi i ham, at han — overvindende al Omhed og Sløjhed — stolt kan passere den foresatte, under hvis Kommando han har udholdt Strabadserne. Men hertil egner sig vor reglementerede March slet ikke. En Parademarch udfort efter denne Recept vil altid blive et uensartet Misfoster, hvad man kan se ved enhver Lejlighed. Den March, der forlanges efter Reglementet, er nærmest en jordvindende Landevejsmarch — og Parademarchen udført i Overensstemmelse dermed vil blive stiv, klodset og træbensagtig. At man savner en saadan Parademarch er ganske øjensynlig, naar man tager Hensyn til de mange og stadige Forbud mod at øve den iøvrigt saa misforstaaede og misbrugte «Et»-march. Forresten er det ganske betegnende, at vort nye Gymnastikreglement har indført netop 2 Slags «Parademarch» eller -skridt, der nærmest kunne hen fores til henholdsvis den tyske og engelske Parademarch. At man andetsteds tillægger Parademarchen stor Betydning fremgaar deraf, at der i denne Tid er udarbejdet et nyt overordentlig simplificeret tysk Eksercerreglement; men i dette er netop beholdt den stramme prøjsiske — noget modificerede — Parademarch — enstemmig vedtaget af alle S Kommissionsmedlemmer — paa Grund af dens store Betydning i disciplinær Henseende.
