Fodfolkets Pionerarbejder ved Forsvaret af Stillingen ved Gadbjerg - i Tilknytning til »En Fodfolkskamp« i Milt. Tidsskrift Nr. 17— 19 1930
Fjenden kan ikke ventes at ville angribe før næste Dag, og der er derfor ingen Anledning til at forcere Arbejderne frem, fø r det bliver nogenlunde mørkt. Man kan da i de sidste Eftermiddagstimer naa at give Mandskabet nogen Hvile og naa at tilrettelægge Arbejdet, saa det kan udføres med fuld Nyttevirkning, samt muligvis undgaa straks at røbe, at man agter at holde fast i den paagældende Stilling. Da Angreb kan finde Sted næste Morgen, bør man i fø rste Omgang kun planlægge Arbejder, der før Daggry er saa vidt afsluttede, at de er istand til at modtage et Angreb og overfor dette har fuld Værdi i Forhold til den indsatte Arbejdsog Materialmængde, altsaa kun ganske lette Anlæg. Udvikler Situationen sig da saaledes, at man bliver staaende i Stillingen, maa man næste Dag tænke paa Udbygning til mere modstandsdygtige Anlæg. Overfor fjendtlig fotografisk Luftobservation er det mørkt fra Kl. 20 til Kl. 1 f t , altsaa i 8 1/2 Time, medens det overfor Luftobservation med det blotte Øje kun er mørkt fra Kl. 22 til Kl. 21/2 eller omtrent i 41/2 Time. Da Ob,2 har befalet, at Arbejdet i Stillingen skal begynde snarest muligt, maa vi benytte de første Grænser og har altsaa en Arbejdstid paa 81/o Time til Raadighed. Nogen vil maaske her synes, at der spildes Tid, men dette er næppe rigtigt. En ordentlig Tilrettelægning af Arbejdet vil mere end opveje de Timer, den kræver. Man maa heller ikke glemme, at Mandskabet har en Dagsmarch bag sig og en Arbejdsnat foran sig. Idet der gaas ud fra, at Pionerkompagniet med Reserverekylgeværkompagnierne fra Refstrup Skov og Tykhøj K ra t som Arbejdsmandskab sætter Pigtraadshegn foran hele Stillingen tæt bag Maskingeværskudlinierne, et Arbejde der, fo ruden enkelte Kommandostationer og Standpladser for visse vigtige Maskingeværer, omtrentlig vil svare til, hvad disse Tropper vil kunne naa i Nattens Løb, vil det ses, at Stillingens Fodfolksbesætning kun har sig selv at stole paa ved den egentlige Ildstillings Udbygning. Der kan altsaa kun planlægges Anlæg for Grupperne, som disse selv kan udføre indenfor den angivne korte Tid, d. v. s. simple Skyttehuller eller Skyttegravsstumper, der, hvor Jorden er let at have med at gøre, kan forsynes med simple Skærmtage, f. Eks. saadanne, som er vist paa Fig. 1.
Materialerne til Skærmtagene — Vognfjæle, Ladeporte m. v- — maa tages paa Stedet. E r Parktjenesten i Stand til at fremskaffe Materialer a f denne Art, bør de fortrinsvis anvendes paa Steder, hvor der er faa Boliger at tage af, medens f. Eks. Besætningen i Gadbjerg henvises til at klare sig selv. V i vil derefter se lidt nærmere paa Arbejderne ved Rekylgeværdelingen i Gadbjerg, idet vi behandler de enkelte Grupper hver for sig. (Se Skitse 2, Sp. 326 i Mil. Tidsskr. Nr. 18/1930). Gruppe / op / ligger begge ved en mindst 1 m høj Skrænt og bor lægges nede ved Skræntens Fod. Der faas formentlig her de bedste Camouflagemuligheder, og Grupperne bliver beskyttede mod Ild fra Flanke og Ryg. Liden detailleret Lokalkendskab er det ikke muligt at give en udtømmende Anvisning paa, hvorledes disse Anlæg bedst udføres, men efter Kortet er der Grund til at tro, at en ganske smal Skyttegrav, f. Eks. som vist paa Fig. 2, vil være formaalstjenlig. Graven indeholder ca. 0,70 m:i Jord pr. løb. m og kræver altsaa ca. 3 Mandtimer pr. lob. m ved Brug af korte Redskaber, medens Tiden ved Brug af lange Redskaber kun er det halve. Hvis Skrænten er ubevokset eller uregelmæssigt bevokset, vil bedre Camouflage sandsynligvis naas ved Anvendelsen af Skyttegraven Fig. 3, der ikke har noget Brystværn, men hvor Jorden er lagt op ad Skrænten. Fo r at klargøre sig, hvorledes dette kan gøres, uden at Skrænten faar et paafaldende Udseende, bor man allerede om Aftenen betragte Skrænten udefra og lægge en Plan for Jordens Anbringelse.
De Linier, der — set fra Luften — opstaar ved Skræntens Fod, maa man søge at give samme Udseende som Terrainet ved Skræntens Fod der, hvor der ikke graves. Dette naas i Reglen lettest ved Gravning langs hele Skræntens Fod med Oplægning a f Jord paa Skrænten. Arbejdet maa udføres i Morgentusmørket. Udføres det i Mørke, risikerer man at gøre mere Skade end Gavn. Gravene kan med Lethed udføres af Grupperne selv i Løbet a f Natten, og nogen Arbejdskraft vil, selv under Brug af de baarne Redskaber, blive tilovers til Camouflagearbejder og Skærmtage. Gruppe 2 kan lægges indenfor Havehegnet. Man kan her faa Skjul og kan altsaa let med opkastet Jord sikre sig mod Beskydning fra venstre Flanke. Skyttehuller som Fig. 1, men med et 80 cm højt Sideværn til venstre, vil, idet Jorden til Sideværnet tages fra en særlig Fyldgrav, være formaalstjenlige. Gruppe 3 og 6 ligger begge bag en Jordvold, og der er altsaa Sandsynlighed for, at en smal Grav af lignende Art som den paa Fig. 2 viste — naturligvis uden Brystværn — vil kunne udføres lidet iøjnefaldende. Skydestandplads for Rekylgeværet kan for Gruppe 3’s Vedkommende passende lægges i Gravens sydlige Ende. Grupperne er ikke udsat for Rygild. Paa Grund a f Jordvolden, der vel er ca. 1 m hoj, vil den nævnte Gravtype give særdeles god Dækning. Ved Gruppe 6 er Jordvolden beplantet, og der er altsaa Grund til at tro, at den opgravede Jord, ligesom ogsaa Udstillingen, kan skjules under Beplantningen. Der bliver ved disse Grupper ret rigelig Tid til Udførelse a f Skærmtage. Man bør passe nøje paa, at de Steder, hvor Skærmtagene udføres, ikke — set fra Luften — viser sig som Udvækster paa Gærdet.
Disse Skærmtage kan f. Eks. udføres som vist paa Fig. 4, hvor Arbejdet tænkes anordn et saaledes:
Først bortgraves Jordlegemet A i tilstrækkelig Længde — 2— 3 m — til, at de disponible Vognfjæle, Portfløje el. lign. kan faa Plads. Jorden trilles bort ad en Sti langs Hegnet, ca. 18— 20 Børe fulde pr. Skærmtag, og oplægges, saa den intet røber, eller den gemmes under Hegnets Beplantning. Derefter henlægges Vognfjælene; Graven B graves i den ønskede Længde, og Jorden oplægges paa Vognfjælene i Stedet for den før afgravne. Den dækkes med Græstørv, Grene el. lign. efter Omgivelserne. Den overskydende Jord fra B gemmes efter Fo rholdene, saa den ikke røber noget. Derefter udhules, hvad der kan ske ved Dag og i Dækning, Jorden C under Skærmtaget, og Jorden bæres eller kastes i Skjul.
Det iagttages, at ingen Færdsel sker udenfor den 75 cm brede Stribe langs Hegnet.
Udførelsen a f 3 Stk. 3 m lange Afgravninger A med Borttransport kan antages at kræve ca. 35 Mandtimer. 3 Stk. 3 m lange Afgravninger B foran Skærmtagene kræver ca. 20 Mandtimer (korte Redskaber forudsat). Til Rest a f Gruppens disponible 8X8^4 = 68 Mandtimer haves da 13 (foruden Gruppeførerens Arbejde) til Udførelse a f Graven mellem Skærmtagene, der kan gøres ganske spinkel til at begynde med, og til Camoufleringsarbejde. Saa snart Tid og Kræ fter tillader det, hules Jorden C under Skærm tagene ud. Man maa huske, at en Udhuling f. Eks. blot til den stiplede Linie giver Mandskabet en ikke ringe Dækning mod Sprængstykker under stejle Nedslagsvinkler. Gruppe o maa paa lignende Maade som Gruppe 2 kunne udføres i Skjul a f Haven og kan anbringes i Skyttelluller omtrent som denne Gruppe. Kortet er sidst rettet i 1904, og Haverne maa altsaa antages at være saa gamle, at de kan give Skjul.
V. Bennike.
