Den vedtagne Lov bærer i høj Grad Præget af, at Opgaven har været at spare. Skønt man ikke har prøvet, hvorledes Ordningen vil virke, kan man dog allerede paa nuværende Tidspunkt se, at det vil være meget vanskeligt at faa det hele til at gaa rundt; paa flere Omraader vil det vise sig, at Personellet er utilstrækkeligt, og det ikke mindst for Haandværkernes Vedkommende; det er derfor beklageligt, at derved Udarbejdelsen af Lovforslaget — saa vidt bekendt — ikke har været anvendt Sagkyndige fra Kystartilleriet, i saa Fald vilde man, uden i nogen væsentlig Grad at øge Udgifterne, have kunnet raade Bod paa de mest iøjnefaldende Mangler. I Lovens § 1 bestemmes det, at følgende Værker skal nedlægges: Hvidørebatteri, Mellemfort, Prøvestensfort, Kastrupfort og Avedørebatteri, herimod kan der næppe rejses vægtige Indvendinger, om end Mellemfort og Kastrupfort endnu har nogen Betydning som Assistance for Middelgrundsfort og Flakfort under Nærkamp og ved at forhindre Rygbeskydning af de to sidstnævnte. Ved at nedlægge disse Værker har man heller ikke foregrebet noget, hvis man senere vil udvide og forstærke Søfronten ved Værker længere nord paa i Sundet, paa Amagers Sydkyst og paa Stevns, eller maaske bedre ved at anvende mobilt Jernbaneskyts paa de nævnte 3 Steder. Dette sidste har den eneste Mangel, at det er dyrt. Men hvad vilde det ikke betyde i det hele taget for Kystforsvaret af Sjælland, om man raadede over tilstrækkeligt mobilt Jernbaneskyts og de nødvendige strategiske Jernbanelinier. Endvidere vilde man ved at strække sig mod Nord og Syd kunne forhindre Bombardement af København fra Søsiden. Rækkevidden af Skibsskytset overstiger ikke nu og vil næppe i Fremtiden komme til væsentligt at overstige 25 km, en simpel Undersøgelse paa Kortet vil da let overbevise enhver om, at den Opgave kan løses, forsaavidt vi raader over lige saa langtrækkende Skyts som den angribende Flaade.
Hvad der menes med, at Trekroner beholdes som „Projektørstation“ med tilhørende Skyts og Depot, staar ikke ganske klart; Meningen maa vel være den, at man tænker sig Trekroner kun armeret med hurtigskydende Skyts, en saadan Ordning er dog næppe tilraadelig, heldigt vilde det være, om man fra Trekroner fremdeles kunde beskyde Kongedybet og Drogden med større Piecer (24 cm), navnlig naar sidstnævnte uddybes, og til at virke mod en Forcering, der kan finde Sted med Krydsere, er mellemsvært Skyts nødvendigt.
At Lynetten skal have det nødvendige Forsvar som Kommandostation, er heldigt, da Fortet saa tillige kan deltage i det direkte Havneforsvar, der ellers let vilde blive for svagt.
At Skytset fra de nedlagte Kystbefæstningsanlæg i nogen nævneværdig Grad skulde kunne anvendes paa de andre Værker, er ikke sandsynligt; det er ikke Ommontering men Nymontering, man trænger til, og det er jo ikke saa mærkeligt, naar man erindrer, at Skytset paa Søbefæstningen gennemgaaende er 30 — 40 Aar gammelt, saaledes at Tekniken i det Tidsrum har gjort mægtige Fremskridt paa Skytsfabrikationens Omraade. Vore ældre større Piecer er for langsomt ladende og har for ringe Rækkevidde og Panserbrydningsevne. Det ideale vilde naturligvis være, at en Søbefæstning til enhver Tid har omtrent lige saa kraftige og moderne Piecer som Kampskibene, og den kan have det, da Vægten ingen Rolle spiller for et Fort derimod for et Skib. Ikke desto mindre har man til alle Tider set, at Søbefæstningerne var mange Aar bagefter Skibene i artilleristisk Henseende Det er imidlertid at haabe, at Tiderne vil blive bedre, saa vi kan gaa til en Nymontering efterhaanden af vore Søforter, dette Ønske gælder ikke mindst for Dragørforts Vedkommende, og det bliver nødvendigt, hvis man vil beholde København som Flaadebasis. Og hvor vil man i Grunden for overkommelige Midler kunne skabe en anden?
I § 2 indeholdes bl. a., at Kystartilleriet m. m. hører til Hæren, det maa hilses med Glæde og er sikkert ogsaa den bedste Ordning. Nærmere at gaa ind paa de mange Grunde, der taler for den trufne Ordning, er der ingen Anledning til, de maa jo have været tilstrækkeligt overbevisende, siden dette Spørgsmaal, hvorom der har været delte Meninger, netop har faaet denne Løsning.
I § 3 ser man Kystartilleriet — foruden Chefen — indskrænket til 1 Kystartilleribataillon paa 5 Linie- og 2 Reservekompagnier (heraf 1 Luftforsvarskompagni) mod tidligere 3 Batailloner paa ialt 12 Linie- og 6 Reservekompagnier; det er en Indskrænkning, der forslaar noget, og som kun i ringe Grad finder sin Motivering i Nedlæggelsen af de nævnte 5 Værker. Man faar desværre derved meget svage Rammer og maa erstatte flere Fortchefer, der tidligere var Kaptajner af Linien, med Kaptajner af Reserven. Det vilde have været ønskeligt, om man havde faaet 2 Batailloner, den ene til Værkerne omkring København, den anden til de udenbys Værker og f. Eks. ialt 10 Liniekompagnier (heraf 1 Luftforsvarskompagni) og 2 Reservekompagnier. Oprettelsen af 1 Luftforsvarskompagni er sikkert et Skridt, men ogsaa kun et lille, i den rigtige Retning. Som Forholdene er nu med enkeltstaaende Luftmaalskanoner spredt paa alle Værkerne, kan det ikke ses; hvorledes Kompagniet skal kunne virke, men en saadan Opstilling af Luftmaalsskytset er heller ikke i Overensstemmelse med de herskende Anskuelser i Udlandet, hvor man forlanger mindst 4 Luftmaalskanoner i Batteri, nogle Steder op til 16 Stk. Der maa derfor sikkert finde en Omorganisation Sted af Luftforsvaret mod Søen, men hvorledes skal det gaa mod Landsiden?
1 § 6 tildeles der Kystartilleriet 8 Mekanikere og 8 Maskinmontører (tidligere Undermaskiningeniører) aabenbart fremkommet ved at dividere de tidligere Tal med 2; det derved fremkomne Antal er imidlertid ganske utilstrækkeligt, og det er at haabe, at der kan skaffes Udveje til at faa det forøget, ellers vil det gaa ud over Skytset og Maskinanlægene, hvorfor det maa betragtes som en daarlig Økonomi at spare nogle Gager der.
I Loven savner man:
1 Baadebygger
4 Baadførere
4 Kokke
4 Proviantforvaltere
som indeholdtes i det konservative Forslag, der er lagt til Grund for Loven. Derimod ser man i Lov Nr. 343/1922, at der findes Lønninger til 3 Baadførere,3Kokke og 3Proviantforvaltere. Imidlertid er det ikke godt at se, hvorledes man skal klare sig uden Baadebyggeren, 3 Baadførere er ganske utilstrækkeligt, ligesom 3 Kokke og 3 Proviantforvaltere til 4 belagte Værker heller ikke staar i det rette Forhold til hinanden. Hvad endelig den i § 7 tildelte Mandskabsstyrke angaar — 450 Mand i 3 lige store Hold — er den desværre meget lille. En Søbefæstning er en Grænsefæstning, hvorfor man maa stille store Fordringer til Krigsbered skabet, Va Krigsstyrke paa Værkerne maa formentlig anses for et Minimum; herpaa er naturligvis ikke at tænke; men der er jo et langt Spring ned til 50 Md. pr. Værk, og det kun paa 4 af Værkerne, paa denne Kalamitet kan der imidlertid tildels raades Bod, naar den til enhver Tid siddende Regering sørger for at indkalde en tilstrækkelig Sikringsstyrke i god Tid, naar Forholdene er truende. Til Slut kun et Hjertesuk fordi man ikke har truffet Bestemmelse om Tildeling af Arbejdssoldater til Kystartilleriet til Anvendelse som Faststaaende, paa Kamrene, Kontorerne m. m., hvorved man frigjorde de egentlige Kystartillerister for disse særlige Tjenester, hvis Bestridelse kun virker forringende paa Uddannelsesresultatet.
E.
