Officerer, fast ansatte i Reserven og deres Forhold til foreningen af Officerer udenfor aktiv Tjeneste

Efter Forlydende har del været stærkt paa Tale at danne en ny Forening af Løjtnanter, der var fast ansatte, i Modsætning til dem, der ikke er fast ansatte. Dette vil meget nemt give Anledning til Splittelse imellem disse 2 Hold Officerer, en Splittelse, som muligvis kunne faa meget sørgelige Følger for alle Parter. Dette i Forening med det mulige Ilaab, al Ilærloven af 190!) vil blive revideret og forandret i 1911 for Befalingsmandsuddannelsens Vedkommende, er jo i og for sig en tilstrækkelig Grund til i indeværende Aar at søge at faa alle Officerer udenfor virkelig aktiv Tjeneste i Linien samlede i ovennævnte Forening, for derigennem al søge al gøre vort fil, at vore Forhold til Ilæren maa blive forandrede og forbedrede. Jeg synes, al del burde betragtes som aldeles givet, al vi maa og skal holde sammen, i Stedet for al splitte os, idel en Adskillelse jo altid bliver det samme som en Svækkelse. Ilvad var vel Grunden til, al der i Ilærloven af 1999 blev taget saa lidet eller intet Hensyn til os 1 Var Grunden mon ikke for en stor Del at finde deri, al vi ikke optraadte tilstrækkelig samlede, al vi ikke satte all ind paa at udvise tilstrækkelig MyndighedV Ja! holder vi i del Hele taget vor Fane tilstrækkelig høj tV Ilvad skal vi da gøre for al sikre os, al de nu beslaaende Forhold maa blive ændrede i FremtidenV Forsi og fremmest bor vi bolde sammen, ikke alene ved al være Medlem af een og samme Forening, men ogsaa, og mest, ved at yde el Arbejde i denne Forening.

Man har vistnok til Tider betragtet ovennævnte fo r ­ ening som værende nærmest af selskabelig Art, hvilket imidlertid er en meget stor Fejltagelse. Naar de af Foreningen afholdte Øvelser, Krigsspil etc. ikke altid har haft lige stor Tilslutning, da kan Grunden herfor ikke helt tillægges Bestyrelsen, men ogsaa Foreningens Medlemmer. Del er lagt i Bestyrelsens Ilaand at drage Omsorg for, at der til Øvelser etc. skaffes energiske og dygtige Ledere, der forslaar den Opgave, der stilles til dem, nemlig: al samle Deltagernes Interesse om sig og forstaa at lede Øvelserne paa en saadan Maade, at man bagefter kan fole sig absolut overbevist om, at det Arbejde, man har vieret |ned til, har været til Gavn, og al man har heri noget piler opfrisket noget, der engang i Tiden kan komme én selv og derved vort Fædreland, lil Gavn. Men har Bestyrelsen lost denne Del af sin Opgave med Omhu, da er det sandelig Medlemmernes Pligt at give Møde og løse sin Del af Opgaven, nemlig som virkelig interesseret Deltager. Gør Medlemmerne ikke det, da er del umuligt, selv for en nok saa energisk Bestyrelse, stadig at skaffe de rette Ledere til Øvelserne, — da lober det bete ud i Sandet, og vor Forenings Arbejde bliver som en Bombe, der sprænges i Luften med et vældigt Knald, men falder til Jorden uden at gøre den Gavn, man havde ventet. Der er bleven sagt om Foreningens Bestyrelse, al den ikke gør noget for Foreningens Medlemmer ved at drage Omsorg for, al der ved Ansættelse af f. Eks. Løjtnanter blev taget Hensyn lil Foreningens Medlemmer. Men hvorledes kan en Forening gaa i Brcschen for en saadan Sag, naar den kun kan fremkomme med en Liste over Medlemmer, der absolut kun kan betragtes som værende passive for det langt overvejende Antals Vedkommende.

Vil Medlemmerne med et tilstrækkeligt Antal slotte Bestyrelsen i sit Arbejde, da er der absolut ingen Tvivl om, al der vil blive taget fornødent Hensyn til vor Forening, og vi vil faa et Resultat ud af vort Arbejde, som vil være til stor Gavn for vort Fædreland, om det engang blev til Alvor. Ilvad de Løjtnanter angaar, der er ansatte i Reserven, da forekommer det mig, al de bør betragte det som en Pligt al være Medlem af vor Forening og deltage i vort Arbejde, da det jo er den eneste Maade, paa hvilken de kan holde deres Færdighed vedlige, ligesom det er det eneste Sled, hvor de kan udvide Rammen for deres Kundskaber i militær Henseende i del Mellemrum, der er mellem deres Indkaldelse til Øvelser i Hæren. Det kan vist ikke tænkes, at nogen af disse Løjtnanter har tilstrækkeligt Mod til at turde paaslaa, al han er saa godt uddannet, at han ikke har Grund til, af egen Drift, at søge al forøge sine Kundskaber. Da Gagen for Ansættelse i Reserven er lig Nul, maa det absolut betragtes som en Æressag at blive ansat der, men man bør da vel betænke, at man forst er Æren værdig, naar man er Æren værd. For al det ikke skal blive sagt, at man ikke kender noget lil Programmet for Foreningens Arbejde i del indeværende Aar, skal jeg kun mevne, at der fra de linjere Myndigheder er blevet os tilsagl saa megen Slotte, at vi vil kunne give Medlemmerne Anledning lil al deltage i Øvelser af enhver Art, eftersom enhver mener han trænger mest dertil. Der er endvidere mange dygtige Officerer af Linien, der omfatter os med en saa stor Interesse, at del vil væreoverordentlig forkasteligt, om de ikke fik Anledning til at faa Interessen gengældt med en Overbevisning om, at vi er deres Interesse værdig og mægter at gøre os tjenlige til de højere Myndigheders Bevaagenhed. Det vil være urigtigt at slutte denne Artikel uden en Bemærkning om, at det heri anførte selvfølgelig ikke maa betragtes som et Bevis for, at vor Forening maa betragtes som et synkende Skil), der kun holder Livet oppe ved stærkt Brug af Pumperne, tværtimod er der Liv og Lyst nok, og der er heller ikke Mangel paa Deltagere i det store Hele, men jeg ønsker kun gennem disse Linier at kalde til vor Forening alle, der enten ikke er Medlemmer eller ikke er tilstrækkeligt med i vort Arbejde. Vi har alle, og ikke mindst inaktive Officerer, et Ansvar for, at den danske Sproggrænse ikke bliver flytte! mod Nord endnu engang, og dette Ansvar bør og skal have til Følge, al vi Officerer gør vor Pligt fuldt ud, ogsaa i Fredstid, hvilket vi bedst kan gøre ved at holde sammen og støtte hinanden baade indadtil og udadtil. — Vi har ikke Lov til at slutte os til Selvopgivelsens ynkelige Skarer. Vi véd, al Fædrelandet i Farens Stund har Brug for os, og vi bør derfor — trods alt — sørge for, at vi kan gøre Fyldest. Kun derved bliver vi fri for et tungt Medansvar m. H. t. Danmarks forsømte Forsvar.