Anmeldelse.
Generalmajor, Baron Digeon v. Monteton: Om Ridning. Oversat af Joks. Thiele. Gyldendalske Boghandel — Nordisk Forlag — 1935. Bogen indeholder ,dels en Oversættelse af Forfatterens i 1926 skrevne, men ikke pa Tysk udkomne Afhandling „Praktisches Reiten“, dels Oversættelse og Uddrag af en Række Artikler og Foredrag fra Forfatterens Haand, nemlig: „Hvad Ridelæreren bør lægge Mærke til“. Offentliggjort i det svenske Ridetidsskrift „Centaur“ 1926. „Om Springning og Terrænridning“. Udsendt i dansk Oversættelse 1925. „Om Hestens Selvbalance og om Rytterens Arbejde med Hestens Bagpart“. Foredrag holdt for den hannoveranske Rideskoles Elever af Forfatteren. „Om Tilridning af unge Heste“. Uddrag af „Stein der Weisen“. „Om Schenklen“. (Sankt Georg 1928 —29). For den erfarne og rutinerede Rytter er det af overordentlig Interesse at blive delagtiggjort i de Erfaringer fra et langt Rytterliv, der er nedlagt i denne Bog, ligesom den utvivlsomt ogsaa indeholder et meget stort Antal nyttige Raad og Anvisninger, der vil kunne være til Nytte og Gavn under Arbejdet med Hestens Dressur. Man kan dog ikke frigøre sig for det Indtryk, at en rigtig Opfattelse af det skrevne kræver en ikke ringe Forhaandsviden hos Læseren, og at den unge og urutinerede Rytter let vil kunne misforstaa en Del af de givne Raad og Anvisninger, hvis han paa egen Haand vil arbejde efter Forfatterens Direktiver. I Afsnittet „Om Ridning“ giver Generalmajoren en Fremstilling af Arbejdet med Hesten under Uddannelsen helt op til den „høje Skole“ — Piaf og Passage, og det er af særlig Interesse at se, hvorledes det understreges, at det er nødvendigt at bringe Hesten til fuld Eftergivenhed gennem et rigtigt Samarbejde mellem Fremaddrift og Forholdning — herunder ogsaa Betydningen af Rytterens antrukne Lænd. I Kapitlet „Springning og Terrænridning“ gives en Række Anvisninger for Hestens Uddannelse til Springning paa Ridebanen og i Terrainet, og selvom Forfatteren vel ikke paa alle Omraadcr er nøje i Overensstemmelser med de Synspunkter, der i Øjeblikket er madende med Hensyn til disse Spørgsmaal, er Afsnittet ikke uden Interesse. Det slaas fast, at Hesten maa indspringes i Galop og ikke i Trav — et Spørgsmaal, der har været en Del omdisputeret — og det understreges, at den lange, lave Tøjle er „conditio sine qua non" ved al Springning. I Afsnittet „Om Tilridning af unge Heste“ har Forfatteren særlig beskæftiget sig med Uddannelsen af Remonten og er her i sine Synspunkter i det store og hele i Overensstemmelse med de Principer for Remonteridning, der er knæsat i den svenske og den tyske Rideinstruktion. I Afsnittet „Om Schenklen“ uddybes og understreges en Del af det i de tidligere Artikler fremførte om Hjælpen og dens Anvendelse og om Metoderne til Opnaaelse af en eftergivende' Hest. Bogen er i høj Grad læseværdig og vil være af Interesse for enhver, der giver sig af med Hestedressur og Ridning.
B.
Frederiksberg Slot og Frederiksberg Have. Tekst af Frederik Weilbach med Bidrag af Christian Elling og Niels Maare. Nyt Nordisk Forlag — Arnold Busch. Kbhvn. 1936. 1 1919 blev der udgivet en Bog om Frederiksberg Slot, hvor Teksten var skrevet af Ordenshistoriograf Dr. phil. Louis Bobé. Rogen blev udgivet af en Komité, der kaldte sig „til Slottets Bevarelse“, men hvis Formaal i hvert Fald for visse Medlemmers Vedkommende tillige var at fordrive Officersskolen fra Slottet under Paaskud af, at dette blev misrøgtet, naar det var underlagt Hæren. Denne Hensigt blev ikke naaet, og hvad der siden er sket, har netop klarlagt den Interesse, der af Hæren er vist Frederiksberg Slot, hvis Betydning som den skønne og stilfulde Ramme for den militære Opdragelse, alle de mange, der som Flever har gaaet derude, tænker tilbage paa med Glæde. Inden Officersskolen i 1868 rykkede ind paa Slottet, var dette først tømt baade for løst og meget fast Inventar, og det var desuden blevet misbrugt ved Udleje til private. De fleste Loftsmalerier var vel blevet siddende, og de pragtfulde Stuklofter kunde man jo ikke godt flytte, men af Lofterne var en Del blevet tildækket, Døre og Paneler hensynsløst overmalet og andet mærkeligt „Konserveringsarbejde“ udført. Intet var gjort for at afværge den gamle Bygnings store Brandfarlighed, og Gasledninger var indlagt til stor Skade for Lofter og Malerier. 1 de følgende Tider fik Ingeniørdirektionen kun Midler til nødtørftig Vedligeholdelse, og Følgen maatte blive, at meget forfaldt. Det var derfor overordentlig anerkendelsesværdigt, at Ingeniørdirektionen fra 191!) ved sine egne Midler søgte at afhjælpe de værste Skader. Interessen for Slottet var derved blevet vakt, og da Menighedsraadet i Frederiksberg Sogn tilbød at paatage sig en Dekonstruktion af Slotskirken mod at faa denne til offentlig Brug, foretog Finansudvalget i 1928 Besøg paa Slottet, hvilket gav Anledning til, at der bevilgedes Penge til Bestaurering. Denne er udført af Kaptajn N. Maare, som herved paa Grundlag af omhyggelige Studier har gjort et stort og fortrinligt Arbejde. Loftsmalerierne er istandsatte, Stuklofter fæstede og Kalkfarven, hvormed de i Tidens Løb var „rensede“, skrabet af o. s. v. Paneler og Døre fremtræder nu i den oprindelige Marmorering, Marskalsalen (Lærerværelset) er ført tilbage til sin oprindelige Skikkelse, ligesom ogsaa navnlig den overordentlig smukke og stemningsfulde Kirke. I det nu foreliggende Pragtværk om Frederiksberg Slot og Have har Kunsthistorikeren Fr. Weilbach givet en detailleret Skildring af Slottets Bygningshistorie og af Havens tidligere Udseende. Det er lykkedes Forfatteren at rekonstruere Tegningen af det første Slot, om hvilket man hidtil kun har vidst meget lidt, og iøvrigt faar man i Teksten en Fremstilling af, hvorledes det nye Slot udviklede sig af det gamle og efterhaanden øgedes ved de Sidebygninger, der omslutter Gaardspladsen. Denne Fremstilling — der ikke er fri for at indeholde en Del Gentagelser — er suppleret af Chr. Ellings Afhandling om „De dekorative Malerier paa Frederiksberg Slot“, omhandlende de Kunstnere, der har fremstillet disse, navnlig le Coffre og Krock. Endelig har Kaptajn N. Maare gjort Rede for de udførte Restaureringsarbejder. Kaptajnen gør opmærksom paa, at der endnu staar en Del tilbage at udføre, men at Krigsministeriet har lovet at stille Midler til Raadighed dertil. Fra anden Side synes man imidlertid at have stillet sig mindre imødekommende, idet det hl. a. ikke er lykkedes Kaptajnen at faa sløjfet den Hæk, der, set fra Haven, skjuler den nederste Del af Slotsbygningen. Bogen er rigt illustreret med fortrinlige Fotografier, der giver en tydelig Forestilling om de Skønhedsværdier, Slottet rummer i sit indre. I en Række store Plancher er gengivet de af Kunstakademiet foretagne Opmaalinger af Bygningerne. Det vil sikkert glæde alle dem, der har færdedes paa Frederiksberg Slot, at stifte Bekendtskab med det særdeles smukke og interessante Værk.
J
Mr. Smile (Emil Andersen): Olympiaden, Berlin. Martins Forlag. København & Oslo. 1936. Paa Martins Forlag liar don kendte Sports journalist Mr. Smile — alias Hr. Emil Andersen — udsendt en meget godt og fornøjelig skreven Oversigt over Olympiaden i Berlin 1936. Baade Deltagere, Tilskuere og de, der kun gennem Aviserne havde Lejlighed til at følge dette gigantiske Idrætsstævne. vil have l'aaet Følelsen af, at der ved og omkring Legene foregik saa meget, at det, saalænge det stod paa, var umuligt at samle alt i de Indtryk, man direkte erhvervede sig. Det er i Erkendelse heraf, at Mr. Smile har skrevet sin lille Bog, og han har, som den redelige Beretter han er, overladt Behandlingen af de Sportsgrene, hvori han ikke selv er specielt kyndig, eller som han i Berlin ikke naaede selv at overvære, til Folk af Faget — i Stedet for blot at skrive sammen, hvad andre havde set. Desuden skildrer Mr. Smile selv hele Kammen og Stemningen omkring Olympiaden — livligt, fornøjeligt og fair. Resultatet af denne Fremgangsmaade er da blevet, at man for hver enkelt Idrætsgren faar en livlig men knap og klar Skildring af Præstationer og Resultater — de fleste af Skildringerne er saa livligt skrevne, at man ligesom fornemmer noget af den aandcløse Spænding, der var den Sindstilstand, hvori man som Tilskuer hyppigst befandt sig. Hvad der ganske særligt maa tiltale ved Bogens Skildringer, er dette, at saa at sige alle Forfatterne, dog ganske særligt Mr. Smile selv, ved Behandlingen af det for os ikke særligt opbyggelige Emne, der hedder Letathletik, er lige langt fra at tilsløre og forskønne paa de Punkter, hvor vor Indsats virkelig har kunnet kritiseres, som fra at istemme det navnlig under selve Legene blandt danske Olympiadetilskuere („Frænde er Frænde værst“) hørte Raab om, at det dog var for galt, at vi ingen Medailler fik. Man faar i Bogen, saavidt en udenforstaacnde kan bedømme det, overalt en redelig Fremstilling og Vurdering af vore Deltageres Indsats. Hvad angaar de Idrætsgrene, der særligt maa interessere Officerer, Ridning og Skydning, da er Bearbejdelsen af dem lagt i Hænderne paa saa kyndige og velskrivende Mænd som Ritmester Fog og Kaptajn Sætter-Lassen, der paa ingen Maade falder igennem i dette Selskab af Pennens Folk, men Kaptajnens Fremstilling af Skydningen faar os dog til at spørge os selv, om ikke Skydningerne ved Olympiaden er ved at komme lidt for langt bort fra, om vi saa maa sige, praktisk Skydning og nærmere er en Art „anvendt Frilufts-Ballistik“; i hvert Fald forekommer det os, at de Skydevilkaar, Konkurrencerne efter Kaptajnens Fremstilling synes at maatte kræve, er meget fjernt fra det praktiske Liv.
Ifølge Sagens Natur behandler Bogen kun ganske periferisk den specielt militære Konkurrence, der liedder moderne Femkamp, men man kan ikke lade være med at udstøde et beklagende Suk ved Tanken paa, om det virkelig skulde være umuligt at genoptage denne ganske vist uhyre krævende men saa udpræget virile og praktisk nyttige Sportsgren indenfor Hæren. Bogen, der kan anbefales enhver med blot mindste Interesse for Sport, frembyder for militære Læsere yderligere den Interesse, at man i adskillige af Beretningerne mellem Linierne kan læse om Disciplinens saa uhyre Betydning for Sportsudøvelsen. Bogen er smukt illustreret; navnlig maa nævnes et fortrinligt Billede af Kitmester Jensen paa „His Ex“ — af de mange Hundrede Kidebilleder fra Olympiaden er dette det smukkeste og eleganteste, Anmelderen endnu har set.
Rz.
Det krigsvidenskabelige Selskab.
A. SoH i/m -enkom ster (i Officersforeningens Lokaler, Vester Boulevard 20). M a n d a g d e n 11. J a n u a r 19-17 K l. 2 0 : EK STRA O RD IN Æ R GENERALFORSAM LING. Dagsorden: F ortsat Behandling af Sagen vedrørende en Sammenslutning mellem O fficerer o. l.s forskellige Organisationer. Bestyrelsen opfordrer indtrængende Selskabets Medlemmer til at give Møde. M a n d a g d e n 25. J a n u a r K l. 20. Foredrag af K aptajn af Ingeniørtropperne W . E . O. L a w a e tz : BRUSSILO W -O FFEN SIV EN , JU N I 1916. A rtilleriofficersforeningens Foredrag den 18/1 og den 1/2 1937, hvortil Selskabets Medlemmer er indbudt, bringes i Erindring, se „M ilitært Tidsskrift" for December 1936. M a n d a g d e n 8. F e b r u a r 1987 IN G EN SAMMENKOMST. M a n d a g d e n 22. F e b r u a r 1937. Foredragssam menkomst efter næ rmere Meddelelse i Tidsskriftets Numm er for Februar. B. En i Henhold til M ilitært Tidsskrifts Nr. 12/1933 indleveret Besvarelse a f en Prisopgave for 1933/35, som ikke er prisbelønnet, kan a fhentes (forlangt tilsendt) ved Henvendelse til Sekretæren. C. Prisen for Souper — 4 Snitter, 01 og K affe — efter Selskabets Foredragssamm enkom ster er 2 Kr. pr. pers., Drikkepenge ikke iberegnet.
Reserveofficersforeningen.
Foreningen: Form andens Kontor, Skindergade 44, K. Tlf. Centr. 9751. Næstform anden: K aptajn S. Hammerich, Skinderg. 28, Tlf. Palæ 3215. K assereren: K apt. A. S. M. Nielsen, Exnersvej 48, Klampb. Tlf. Ordr. 2531 Sekretæren: Løjtnant af Res. R. C. Jørgensen, Strandvej 100, Hellerup. Helrup 6500. F r iv illig t K u r s u s f o r O ffic e r e r a f R e s e r v e n m . fl. a f A r tille r ie t paa Sjælland er ved Generalkommandoens Skrivelse af 12/12 1936 oprettet ved Artilleriskydeskolen og paabegyndt den 17/12. E fter K rigsm inisteriets Ordre h ar Hærens Officersskole indbudt til Forhandling om U dkast til Program m erne for V a a b n e n e s B e fa lin g s m a n d s s k o le r ved Henvendelse til Fællesorganisationen, der h ar ladet Henvendelsen gaa videre til Foreningen. Foreningen h a r i den Anledning udta lt sin Tak til Krigsm inisteriet, fordi man ikke paa dette Punkt har villet stille os ringere end Foreningen af Søofficerer af Reserven. l)e foreliggende U dkast h ar iøvrigt efter deres Grundlag ikke givet F oreningen Anledning til Bemærkninger; men Foreningen h ar bedt Ministeriet om, saafrem t nærmere angivne andre Muligheder for Uddannelse og Udnævnelse til Reserveofficer skulde komme til Overvejelse i M inisteriet, a t m aatte faa Lejlighed til at deltage heri. De Udtalelser, Bestyrelsen h ar modtaget i Anledning af sin Skrivelse af 17/11 1936 vedrørende Landsofficer s forening en, bærer i saa overvejende Grad Præg af, hvor stor Betydning man indenfor Reserve- og Forstærkningsofficerskorpset tillægger det, om samtlige Landets Officerer stod samm ensluttet i een Organisation, at Bestyrelsen herefter ikke har næret nogen Betænkelighed ved at give Kommissionsforslaget Foreningens Tilslutning og anmode Kommissionen om at føre sit Arbejde videre paa det foreliggende Grundlag. Fællesorganisationen h ar i Anledning af Foreningens Skrivelse af 16/11 1936 meddelt, a t det under en den 19/11 i M inisteriet ført uofficiel Forhandling er frem gaaet, a t det er Hensigten at forhandle med Organisationerne om visse Sider af det ventede Hærlovsforslag forud for dettes Forelæggelse for Rigsdagen. I Anledning af Foreningens Indstilling i Skrivelse af 31/3 1936 til K rigsm inisteriet om Æ ndringer i Tjenestemandsloven med Henblik paa visse Skadesløsholdelser til F orstæ rkningsofficerem e i Anledning af Indkommandering havde Forstærkningsofficersudvalgets Forhandlingsudvalg den 28/4 1936 en Drøftelse i Krigsm inisteriet, der fortsattes i en F o rhandling den 7/12 1936, til hvilken ogsaa Fællesorganisationens Form and og Sekretær v ar tilkaldt. Der vil af K rigsm inisteriet blive frem sat F o rslag til Normeringsloven gaaende ud paa et ekstra Tillæg paa ca. 80 Kr. pr. Indkommandering. Bestyrelsen bringer herved samtlige Medlemmer Foreningens Tak for godt og tro fast Medlemsskab i det svundne A ar og ønsker i disse for vort Land og for vor Stand saa alvorsfulde Stunder Dem alle et godt og lykkeligt N ytaar!
Heinrich Koch.
Foreningen af Officerer udenfor aktiv Tjeneste.
Ahlmanns Allé 4, Hellerup.
Meddelelse fra „Kjøbenhavns Kreds".
TORSDAG den 7. Januar Kl. IS,45: Sammenkomst i O fficersforeningens Lokaler. TORSDAG den 21. Januar Kl. 19,45 i Officersforeningens Vaabensal. Foredrag a f K aptajn af A rtilleriet H. Eggers: „Oplevelser ved Olympiaden i Berlin". Foredraget er ledsaget af Lysbilleder. TORSDAG den 4. Februar Kl. 19,45: Sammenkomst i Officersforeningens Lokaler. TORSDAG den IS . Februar Kl. 19,45 i Officersforeningens Vaabensal. Foredrag a f Oberst R. Kali: „Sydstats-H elten Stoveirall Jackson i den nordamerikanske Borgerkrig." NOTITS. Af Hensyn til Omkostninger ved Opkrævningen a f Medlemskontingent bedes dette saa vidt muligt indsendt (8 Kr. aarlig; Medlemmer af Fugleskydningsklubben + 4 K r.), eventuelt bedes det tiladt, at Reløbet opkræves aarligt. Ved Indbetaling pr. Indbetalingskort til Foreningens Postkonto Nr. 206 er Portoen 10 Øre. Postvæsenets K vittering bedes opbevaret, saa det kun bliver nødvendigt at sende seerlig K vittering paa udtrykkeligt F orlangende.
FOR OFFICERER m. f 1., der h ar m idlertidig Bopæl i Kjøbenhavn, henledes Opmærksomheden paa M agistratens Bekendtgørelse a f 23/12 1936 om Optagelse paa Valglisten.
