Log ind

Svensk Værnepligtsadministration

#

Sverige har indført en ny Registrering af alle Værnepligtige, idet den svenske Forsvarsmagt har afskaffet den hidtil anvendte Rulleføring og erstattet denne med den saakaldte „3 dobbelte Registrering“, hvis Princip i Hovedsagen gaar ud paa, at hver eneste Værnepligtig findes registreret paa 3 smaa Metalplader, som opbevares ved 3 forskellige Myndigheder og dermed paa 3 forskellige Steder. Den 1. Plade —- Grundpladen — udfærdiges og opbevares ved Troppeafdelingen. Paa denne Metalplade indstanses alle Oplysninger af Interesse og Betydning:

— Navn, Indregistreringsnummer og Adresse, Fødested, Fødselsaar og Dato,

— Livsstilling, Uddannelse og Specialkundskaber (Sprog, Kørekort o. s. v.),

— Værnepligtsuddannelse, Forfremmelse, Sundhedstilstand o. s. v.

Dermed er den Værnepligtige „Tropperegistreret“, og Afdelingen kan naar som helst faa alt at vide om Manden. Den 2. Plade — en Kopi — af den 1. — opbevares mere centralt, nemlig ved Udskrivningskredsen, den saakaldt „Lokalregistrering“. Den 3. Plade — ogsaa en nøjagtig Kopi af den 1. — findes ved Centralbureauet for Værnepligtige. Alle Troppeafdelinger maa hertil indsende en ny Plade, saafremt Mandens Forhold forandres saa væsentligt, at der skal udstanses en ny Plade for ham. Hertil indsender endvidere Lægdsmændene (i Sverige: Kirkebogsf øringsmyndighedeme) Flytteanmeldelser m. m., hvorved man faar dobbelt Kontrol. Men foruden denne rent arbejdsmæssige Side af Sagen (der nærmest maa betegnes som en Kombination af og svarende til hos os Stamafdelingens Stamblade og Udskrivningskredsens Ruller) er Centralkontoret i Stand til at udrette meget andet ved Hjælp af sine moderne Kontormaskiner. Naar Kopien af Pladen kommer til Centralbureauet, tages et Aftryk paa et Kort. Oplysningerne fra dette Kort indføres ved Hjælp af en Stansemaskine paa en Kartonstrimmel i Fonn af en Række Huller. Dette foregaar ved, at man omsætter alle Oplysninger efter en bestemt Kode (Talkode) og gennem et Klaviatur svarende til en almindelig Skrivemaskine overfører disse Tal til en Stansemaskine, der gennemhuller Tallet paa Kartonstrimlen. Gennemsnitlig slaas 50 Huller i hvert Kort, men dette foregaar imidlertid meget hurtigt; en øvet „Operatrice“ kan udføre 75.000 Anslag pr. Dag svarende til 1.500 Kort. Alle disse Kartonstrimler ligger ordnet efter et bestemt System, og det lader sig gøre at finde en Mand paa faa Sekunder. Kartonnets Tekst •—• d. v. s. alle de halvthundrede Huller — er imidlertid uforstaaelig og skal nu oversættes. Dette besørges af „Oversætningsmaskinen“, hvor man stopper Kartonnet ned i den ene Ende af Maskinen og faar et Kort med alle Oplysninger paaskrevet i den anden Ende. • En anden Maskine, Additionsmaskinen kan paa Grundlag af Kartonnet f. Eks. opgive Antallet af Chauffører i en Landsdel, Antallet af Artillerister i en Aargang o. s. v., naar blot man „fordrer“ den med alle Kartonstrimlerne. Endvidere findes en „Sorteringsmaskine“, som paa en Nat kan sortere en Aargang i de Grupper, man maatte ønske, og f. Eks. opgive Antallet af Landmænd, Ingeniører o. s. v. og Værnepligtige i en bestemt Landsdel m. m. De her beskrevne Maskiner og Systemer er ikke noget nyt. I Sverige findes ca. 50 saadanne i store Industrivirksomheder, og herhjemme anvendes de bl. a. ved Statistisk Departement og har f. Eks. gjort fortrinlig Fyldest ved den lige afsluttede Bearbejdelse af Færdselstællingen. Det er imidlertid første Gang, at en Hær og dens Udskrivningsvæsen har taget et saadant System i Brug, og derfor har jeg fundet det formaalstjenligt at fremsætte disse Oplysninger i „Militært Tidsskrift“.

"Svenska Dagbladet“ skriver bl. a .: Den svenske Værnepligtsregistrering er et godt Eksempel paa det Resultat, man kan naa, naar Militæret drager Nytte af det moderne Forretningslivs Erfaringer, baade hvad angaar Sagkundskab og Udstyr med moderne Kontormaskiner. Og Bladet fortsætter: Den Hurtighed med Hensyn til Forbindelsen med de Værnepligtige og Behandlingen af Værnepligtssager, som det nye System allerede har vist, er en meget stor Vinding, bl. a. kan alle Værnepligtige nu indkaldes ved „personlige Ordrer“ i Stedet for ved det tidligere uhaandterlige Kundgørelsessystem, som mislykkedes saa fuldstændigt ved Krigsudbruddet. Bladet slutter med følgende Udtalelse: Man maa haabe, at Forsvarsmagten fortsætter med at ansætte Sagkundskab paa saadanne Felter, hvor den civile Fgmand af naturlige Aarsager kan opnaa helt andre Resultater end militære. Blot den Kendsgerning, at det værnepligtige Kontorpersonale paa Centralværnepligtsregistret under civil Ledelse har kunnet fordoble deres Arbejdsydelser, er et Fingerpeg i Retning af, hvad man kan vinde. En anden Detaille, som er værd at bemærke, er, at værnepligtige Maskinskrivere er erstattet med hurtige Skrivemaskindamer, uden hvilket Kontoret overhovedet ikke kunde arbejde.

Uden paa nogen Maade at ville drage Sammenligninger mellem det nu ovenfor beskrevne svenske System og det System, vi har i Øjeblikket, kan man dog ikke undlade at fæstne Opmærksomheden ved enkelte af de ovenfor af „Svenska Dagbladet“ fremsatte Udtalelser, f. Eks. Anvendelse af civil-, sagog fagkyndig Ledelse af disse Kontorer, samt forøget Anvendelse af civilt Kontorpersonale. Oplysninger fra Finland om Anvendelsen af Lotterne til Kontortjeneste endogsaa ude i Frontafsnit tyder jo ogsaa paa, at Udviklingen gaar i denne Retning. Der kan saaledes næppe være Tvivl om, at en moderne Hær saavel i Fredstid som ogsaa i Krig i langt større Udstrækning, end vi hidtil har regnet med i Danmark, maa anvende almindelig civilt, men faguddannet Personel. Herigennem vil Arbejdstempoet kunne forøges, Antallet af saavel Officerer som navnlig Befalingsmænd af Officiantgruppens yngre Aargange, der nu arbejder under en utidssvarende Arbejdsform i Stabe og andre militære Kontorer, vilde kunne frigøres til Gavn for Troppeuddannelsen og til Gavn for dem selv. Selvsagt kræver enhver Administration et vist Personale — og militær maaske mere end civil Administration, men kræver ogsaa lige saa naturligt de rigtige Arbejdsvilkaar for Lederne og den rigtige Udnyttelse af underordnet Personale. Sidst, men ikke mindst bør man holde sig for Øje, naar det angaar militær Administration: enhver Befalingsmand er blevet Befalingsmand for at kæmpe som Soldat og uddanne sig selv og andre hertil, men ikke for at kæmpe med Papirdynger og klaprende Skrivemaskiner.

P.