Log ind

Zeppelinere

#

Efter „Norsk militært Tidsskrift“ skal anføres nogle Oplysninger om Zeppelinernes Udvikling under Krigen.

De ved Krigens Udbrud disponible Luftskibe var ca. 160 m lange, med en største Diameter af ca. 15 m; de rummede ca. 23 000 Kubikmeter. Gas. Skibene var forsynede med 4 Stk. 200 Hestekræfter Maybach Motorer, der gav en Hastighed af 90 km i Timen. Maksimalhøjden var ca. 3000 m. Neltobæreevnen 5 Tons.

Antiluftskytsels Udvikling tvang hurtigt Konstruktørerne til at søge en større Sligeliøjde opnaaet, ligesom Anvendelsen viste, at Bæreevnen og Hastigheden var for ringe. Disse Krav har i Krigens Løb ført til Udviklingen af 2 nye Typer: Super-Zeppelinerne og Titan-Super-iZeppelinerne.
Formen af de nye Skibe er anderledes end de ældre Typers. Disse var cylindriske med symmetriske, ogi- valt tilspidsede Ender. De nye Skibe har en mere afstumpet Forstavn og Agterenden er konisk tilspidset. Diameteren er forøget i Forhold tif Længden, saaledes al dette Forhold nu er som 1:8 mod tidligere 1:10.

Super-Zeppelinerne rummer 30 000 Kubikmeter Gas, er 170 m lang og 20 m i største Diameter. Under Skibet er (som tidligere) 2 Gondoler, forbundne med en Løbebro. Motorkraften er uforandret 4 Sitk. 200 H. K., men Opstillingen af Maskinerne er ændret. I 1914 Typen var Motorerne anbragt 2 og 2 i Gondolerne, og hvert Motorpar drev 2, i Arme paa Ballonens Sider anbragte Propeller. Nu er Anordningen saaledes, at der i forreste Gondol er 1, i bageste 3 Motorer. De to forreste i bageste Gondol driver 2 uden paa Ballonen anbragte Propeller, medens de to andre Motorer driver en i Agterenden af hver Gondol anbragt Propel. Herved er der vundet betydelig Plads til Udvidelse af Førerrum i forreste Gondol.

Super-Zeppelinerne har 2 Maskingeværer i hver Gondol, 2 paa en Platform oven paa Ballonlegemet og fører desuden 2 hurtigskydende Kanoner. I Fartøjerne medføres 100 Bomber af Vægt 40, 50 eller 100 kg, som er anbragte i et særlig Rum midt mellem Gondolerne. Bomberne slippes ved en elektrisk Anordning, der dirigeres fra Førerrummet.

Besætningen er 18 Mand; 1 Fører, 1 Næstkommanderende, 3 Styrmænd, 1 Motoringeniør. 4 Mekanikere, 6 Skytter og 2 Bombekastere.

Maksimalhøjden for Super-Zeppelinerne er 5000 m; de kan præstere en Hastighed af 95 km i Timen. Der medføres ialt 4 Tons Benzin, og Motorerne bruger 225 kg Benzin pr. Time. Der kan saaledes med alle 1 Motorer i Gang sejles ialt 1700km. Ilvis Skibet paa Hjemturen fra en Udflugt kan nøjes med at gaa for 2 Motorer, hvorved Hastigheden nedsæLtes til 70 km i Timen, forøges den Distance, der kan tilbagelægges, med den ovennævnte Benzinmængde, til ea. 2000 km.

Titan-Super-Zeppelinerne er en yderligere Udvikling af denne Type. De nye Skibe deltog i Efteraaret 1916 i Bombardementstogter til England, og her blev 2, L 31 og L 33, skudt ned og Undersøgt.

De nye Fartøjer har C Mercedes-Motorer a 210
H. K„ der giver en Hastighed af 100 km i Timen.

Skibenes Længde er 205 in, slorste Diameter 21,5 m, og Rumindholdet 56 000 Kubikmeter; de medførte 9 Tons Benzin. Bestykningen var 5 Maskingeværer, 3 hurtigskydende Kanoner og 60 Bombeudkastningsrør. Besætningen steget til 22 Mand.

Efter schweizisk Kilde gives følgende Oplysninger om de sidst byggede Skibe.

Volumen 56 600 Kubikmeter, Længde 240 m, 4 Gondoler, 7 Motorer og 7 Propeller. Der udvikles ialt 1600 H. K., som giver en Hastighed af 100 km i Timen. Total Dødvægt 41 Tons, Lasteevne 16 Tons; Maksimalslige-højde 5000 m. Besætningen er hertil 30—10 Mand. Gondolerne er pansrede; Bestykningen er stærkt forøget, alene paa øverste Platform er anbragt 5 Stykker Skyts.

I Løbet af Krigen er saaledes Zeppelinernes Størrelse forøget til det 2—3 dobbelte; Hastigheden er forøget med 30 pCt., Maksimalhøjden med næsten 100 pCt., Lasteevnen med 3—400 pCt. Samtidig er Bestykning, Udrustning med Bomber o. s. v betydelig forøget, saaledes at Fartøjernes Kampværdi er vokset i høj Grad.

A. T.